Børn skal lære, hvorfor landmænd afliver dyr i overskud

Nyt undervisningsmateriale om dyrevelfærd skal gøre børn til bevidste forbrugere, lyder det

gris-i-stald

Adskillige skolebørn er i tidens løb blevet indoktrineret om det onde, dyrefjendtlige og knap så bæredygtige, miljøvenlige og klimavenlige danske landbrug – og Bæredygtigt Landbrug har da også flere gange været nødt til at gå i rette med både manipulationer og deciderede usandheder i undervisningsmateriale.

Nu skal et nyt undervisningsmateriale om dyrevelfærd gøre op med et både forkert og gammeldags billede af livet for danske produktionsdyr. Materialet skal således gøre børn til bevidste forbrugere, fortæller hjemmesiden Verdens Bedste Fødevarer.

Materialet tager bl.a. fat i nogle af de etiske dilemmaer, der findes i dansk og international husdyrproduktion. Et eksempel er aflivning af dyr, der er i overskud, f.eks. nyfødte tyrekalve eller daggamle hanekyllinger, fordi der ikke er økonomi i at lade dem vokse til slagtevægt.

I materialet skal de ældste skoleelever – ud fra forskellige etiske tilgange – diskutere, om det kan forsvares at aflive tyrekalven og hanekyllingerne og diskutere, om der er grænser for, hvad man må gøre mod dyr.

Materialet fortæller også om de valg, der træffes i produktionen. F.eks. at kalven tages fra koen for at lette og fremme produktionen af mælk til konsum, selv om det er stressende for dyrene at blive skilt fra hinanden.

Du kan læse mere i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen