Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Sandbygård, Glumsø
Bæredygtigt, intensiveret landbrugsproduktion er den bedste sikkerhed for mere natur og øget biodiversitet i Danmark.
Med et bæredygtigt, intensiveret landbrug, med græssende husdyr, kan vi opretholde en sund og sikker fødevareproduktion, opretholde en eksport af landbrugsvarer, sikre mest mulig plads til natur og biodiversitet, samtidig med at der klimasikres bedst muligt.
Samfundsmæssig helhed, tak!
Det vil jeg uddybe nedenfor – men først påpege nødvendigheden af, at alle i denne debat om natur og biodiversitet tager de store briller på og ser på helheden. Vi danskere skal ifølge politikerne i fremtiden sikre både naturen, biodiversiteten og klimaet, samtidig med at landets produktion, økonomi og eksport skal forbedres, så der stadig er råd til den sociale velfærd, vi danskere så ofte bryster os af.
For at tilgodese alle aspekter skal ønskerne til de forskellige områder samtænkes – så vi ikke den ene dag taler for mindre kvægproduktion af hensyn til klima og CO2, næste dag taler om mere kvæg af hensyn til lysåben natur og biodiversitet, der fremmes af græssende husdyr, og den tredje dag taler om økonomi, produktion og landbrugseksport – for så at begynde forfra den fjerde dag.
Mere natur og biodiversitet sikres kun på den lange bane, hvis det indtænkes i en samfundsmæssig helhed, hvor der tages hensyn til alle disse aspekter.
Konkrete forslag
Derfor vil Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug:
- Sikre mere natur og biodiversitet ved at drive landbrugsarealer, der dyrkes, intensivt, så de giver det størst mulige udbytte på et givent areal og dermed giver mest mulig plads ved siden af til naturen.
- Sikre så meget biomasse på jorden i så stor en del af året som overhovedet muligt, således at der er grønne marker med plantedække til at samle næringsstoffer op også i de for vandmiljøet kritiske forårsmåneder. Dette sikres slet ikke af de nu lovpligtige efterafgrøder efterfulgt af vårsæd.
- Foreslå bedre forhold for græssende husdyr, således at arealer kan holdes lysåbne til glæde for fauna og flora.
- Kræve, at der måles regelmæssigt også for kemiske parametre i vandløbene, således at disse ikke er forurenede af urenset spildevand eller andre miljøfremmede stoffer, der skader livet i vandløbet.
- Medvirke til en mere nuanceret debat om plantebeskyttelsesmidler og alle andre kemikalier, der anvendes i det danske samfund – således at viden om de enkelte stoffer, deres cyklus og deres kilder øges.
- Sikre at landbruget kan beholde de mest skånsomme midler, som f.eks. Roundup.
- Sikre muligheden for, at ukurante hjørner, lavninger m.m. kan overgå til natur, uden at landmanden straffes for det.
- Sikre muligheden for mere tør natur, ved tilstrækkelig oprensning af vandløbene, således at naturen ikke forsumper. De tørre, næringsfattige områder er i al for stærk tilbagegang, de er med til at bevare en særegen dansk natur – hvad oversvømmet jord og forsumpning ikke er.
- Give naturen og insekterne en hjælpende hånd med striber, hjørner og lavninger, hvor der etableres blomsterbrak.
I øvrigt ville det være oplagt at begynde med at skabe mere natur og biodiversitet på de 90.000 hektar lysåbne arealer og 110.000 hektar skov, som staten selv ejer. Det er bare at komme i gang! Hvis staten derefter vil have flere arealer med vild natur, kan man opkøbe landbrugsjord og dermed udvide naturen endnu mere. Indtil da er både statskassen – og med garanti også naturen – bedst tjent med, at der drives landbrug på landbrugsarealerne.
Husk ejendomsretten!
Og så en advarsel: Det er hverken en frugtbar eller farbar vej at gå, når man blot falder over andres privatejede produktionsjord og siger, hvad der skal gøres dér for landmandens regning. Slet ikke, så længe der er så mange offentlige arealer, hvor der med fordel kunne gøres en indsats.
Lad natur være natur, og lad landbrug være landbrug. Eller sagt på en anden måde: En maksimering af udbyttet på de dyrkede arealer er i sidste ende et gode for biodiversiteten – der til gengæld ikke har nogen gang på landbrugsjorden.
(Indlægget har også været bragt på Altinget, dén version kan du se via linket HER).
