Af Bo Wieck-Hansen, landmand, medlem af Bæredygtigt Landbrug, Hobro Landevej 94, 8830 Tjele
Den nye regering ønsker, som alle nye regeringer, at gøre en forskel.
En rød regering gør det ved at stille krav til erhvervslivet – herunder landbruget.
Et af de nyeste krav til landbruget er 380.000 hektar flere efterafgrøder for at fjerne det kvælstof, man i realiteten ikke ved – eller kan dokumentere – stammer fra landmandens marker.
Og vi landmænd må indrømme: Det er virkelig fantastiske regnemaskiner, der anvendes i departementerne for at få kvælstofregnskabet til at gå op. I nogle tilfælde skal landmænd så efterafgrøder i 30 % af deres mark, samtidig med at de skal have grønne marker i andre 80 %. Det vil sige, at der er krav til 110 % af deres areal…
Det skal vi vist have flere rådgivningsfirmaer ind over for at kunne finde ud af. Det bliver meget dyrt, uden at nogen får noget ud af det – heller ikke miljøet!
En anden udfordring er, at disse efterafgrøder skal sås inden en bestemt dato (den 20. august) – ofte inden der kan høstes. Det bliver svært. Vi er ikke selv herre over vejret, selv om regeringen til tider tror, det kan tæmmes. Sikken et cirkus.
Dansk landbrug overhales
I regeringen og dens støttepartiers fælles aftalebrev er klima og miljø centralt, her er landbruget gjort til syndebuk, og der bliver – som ovenstående eksempel viser – nu for alvor strammet til på de i forvejen overspændte “skruer”.
De danske landbrugsorganisationer, herunder Bæredygtigt Landbrug, har ellers i adskillige omgange meddelt og dokumenteret, at landbruget er en del af løsningen både på miljø- og klimaområdet, hvis vi fik rammevilkårene til det. Men nej – de teoretiske anlagte beregninger i styrelserne er meget ”klogere” end de erfaringer, vi ligger inde med, gennem et langt liv under naturens egne betingelser.
Alt mens der strammes til i landbruget herhjemme, tonser udlandet billigere varer ind over Danmark. Den omkringliggende verden ekspanderer og tager over med produktion af billige fødevarer, produceret på traditionelle produktionsvilkår.
Jeg minder om, hvor meget der udvides med fødevareproduktion i f.eks. Rusland og Afrika, med flere stater der oppebærer betydelig kapacitet. Det er kun godt et halvt år siden, Rusland fik eksporttilladelse af okse- og svinekød til Kina, og her skal man huske, at det russiske styre er ligeglad med sine egne borgere på velfærds- og forsyningsområdet, så længe man kan hente valuta på eksportmarkedet.
Ikke at forglemme de seneste EU-medlemsstater i Østeuropa, som udvider deres landbrugsproduktion med 50 % støtte af EU-midler. Det går faktisk ret stærkt med den animalske produktion. Også maskinproduktion gives der EU-støtte til – specielt i Polen, godt hjulpet af den danske knowhow og teknologi.
Cirkusregler bremser Danmark
Situationen i dansk landbrug er lige modsat – nærmest katastrofal, når vi får krav på op til 110 % af vores areal.
Cirkus-underholdningen er i top, og aviserne har noget at skrive om, for skandaler tæller på oplevelseskontoen og på avissalget.
Det er svært at se på, når de seneste krav til landbruget ikke kan efterleves. Er det regeringens mening, at landbrugserhvervet skal makuleres, ligesom de 80 togstammer hos produkthandleren i Randers det seneste års tid? Så vil vi gerne vide det, så vi kan tage vores forholdsregler sammen med de involverede finansinstitutter.
Det er en ommer
Det ser ud til, at cirkusset kører videre, og hele Danmark betaler, mens danskerne stresser rundt for at finde den “velfærd” og politiske ro, der ikke kommer med sådanne love.
Det er nødvendigt med ro på. Det er nødvendigt at bevare overblikket. Det er nødvendigt at lave love på virkelighedens præmisser. Også for Socialdemokratiet og dets støttepartier!
Lige nu er der kun én ting at sige om efterafgrødekravet og så mange andre vedtagne love og regler på landbrugsområdet:
Det er en ommer!
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i en kortere udgave i diverse medier, du kan se den fulde version i Morgenavisen Jyllands-Posten HER).
