Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Der er en klar journalistisk tendens, når medierne skriver om remedier i landbruget:
Altid sørge for at understrege i overskriften, hvor omdiskuteret det pågældende stof er. Det medfører, at læseren allerede fra starten af artiklen er instrueret om at føle skepsis til konventionelt landbrug. Denne tendens er uformel standard på en del redaktioner efterhånden, og de seneste dage er ingen undtagelse.
Da miljøministeren ville forbyde at bruge neonikotinoider på udvalgte steder, tog overskrifterne (i flere medier, formidlet af Ritzau) bestik af det ”udskældte”.
”Minister forbyder udskældt sprøjtemiddel på golfbaner”
Udskældt sprøjtemiddel – så ved vi nok, at den er gal. For det er vel ikke udskældt uden god grund, vel? DR havde en anden måde at benævne stoffet på, nemlig som ”omstridt”.
”Miljøministeren udfaser omstridt bidræber”
Det var også forleden, et borgerforslag nåede op på 50.000 underskrifter for et forbud mod privat brug af glyphosat (Roundup). Her var det vedkommende for Politiken at slå fast i rubrikken, hvor ”kontroversielt” stoffet er:
”Forslag om forbud af kontroversielt ukrudtsmiddel runder milepæl”
Adjektiver med værdiladning
Man ser tendensen. Her vil en eller anden journalist måske forsvare sig og sige, at det er faktuelt rigtigt, at det konventionelle landbrug og dets fremgangsmåde er omstridt, omdiskuteret osv. Javel, vil vi svare, men det forekommer os, at det normalt kun er den ene vej, journalister i mainstream har brug for at understrege dette. Eller har nogen set betegnelsen ”omstridt økologi” i sidste uge – eller nogensinde?
Sagen er, at når ord som ”udskældt”, ”omstridt”, ”kontroversielt” bliver brugt, er det som negative værdidomme, ikke objektive facts. Hvad der er kontroversielt for Danmarks Naturfredningsforening, er ikke kontroversielt for enhver. Lad ingen prøve at bortforklare sin brug af disse ord som en nøgtern videregiver af kendsgerninger.
Nej, ordene fungerer som diskret indskærpelse fra mediernes side: Pas på! Fare! Videnbaseret landbrug forude, advarer journalisterne, DR og DN i kor, til man knap kan se, hvem der er hvem.
Som man ser, gælder problemet ikke kun adjektiver. DR’s overskrift lader ordet ”bidræber” gå direkte fra de politiske aktører og ukritisk ind i spalterne. Dermed kan det heller ikke komme bag på nogen, når vi længere nede i teksten hører om ”bifamilier”. Nok så vigtigt står der ingenting om, hvad neonikotinoider egentlig er, og hvad der kunne være af gode grunde til at anvende det (som insektmiddel, for god ordens skyld).
Uden noget fakta til at opveje det ekstremt ladede ord står ”bidræber” endnu tydeligere på bundlinjen. Hvad ved læseren nu om neonikotinoider? Jo, det er noget, der dræber bier. Små søde bifamilier dræbt af onde landmænd. På den mest omstridte og kontroversielle facon.
Skribenter med værdiladning
Landmænd har også betalt licens, og det burde ikke være helt urimeligt at forvente en mere afbalanceret dækning fra DR’s side. Men hvis ikke det kan være anderledes, hvis mainstream-medierne virkelig ønsker at føre den kamp i spalterne, kan de i det mindste stå åbent ved deres økologiske ideologi, ligesom vi på Indblik.net står ved vores borgerlige.
Hov, protesterer nu en eller anden journalist. Det kunne jo være, at alt det med omstridt, kontroversiel og bidræber bare er blevet klichéer. Måske vi reproducerer dem uden decideret at tænke i propagandabaner. Det kunne jo være, at journalister bare skriver som de andre journalister, helt uden at de har solgt vores redaktionelle sjæl til Danmarks Naturfredningsforening. Og det er kun derfor, der er 1.710 hits på Google for den præcise søgestreng ”den omstridte landbrugspakke”.
Ja, det kunne jo være. Men der må stadig være en grund til, at klichéen er opstået, og det er under alle omstændigheder en tynd undskyldning for en journalist, at han bruger sine ord bevidstløst. Det må i givet fald medføre faglig selvransagelse. Derudover vil det kun bekræfte vores påstand om den skæve mediedækning, at vi virkelig er nået derhen, hvor den kører automatisk, uden at journalisterne selv er bevidste om det.
Men for dem, som behager at se, er tendensen unægtelig til at få øje på. Hvem ved, måske kan vi endda gøre noget ved det.
PS: Er nogen stadig seriøst i tvivl om, hvilken vej medierne vender, er B.T.-artiklen også et studie i skæv kildeanvendelse: En rød minister, tre ordførere fra rød blok og naturfredningsforeningen. I alt fem kilder, der alle vil den samme vej. Ingen til at tale imod dem. Ensidighed råder både i form og indhold.
(Morten Okkels er tidligere journalistpraktikant hos Bæredygtigt Landbrug og i dag journalist på hjemmesiden Indblik.net, der både på hjemmeside og facebook sætter fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget. Indlægget har været bragt som mediekommentar på www.indblik.net – dén version kan du læse HER. Skribenten har givet tilladelse til, at indlægget gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
