Økologi er noget klimagriseri, men alle tier

Hvor er temaudsendelsen i tv? Hvor er søndagsavisernes baggrundsartikler, som afslører hykleriet om økologi?

Jørgen Lund Christiansen

Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg

I Danmark er det ved selvcensur blevet aviser og tv forbudt at vise tegninger af en prædikant, der døde for ca. 1.400 år siden. Det vil støde hans menighed; det er haram.

Samme selvcensur har ramt redaktionerne, når det gælder den religion, der hedder økologi. Både når det gælder natur- og miljøhensyn, er driftsformen overhalet af det intensive, videnbaserede landbrug, som samtidig har markant mindre CO2-udledning.

Ny rapports formål er at fremme økologi

Økologi er noget klimagriseri, alene derved at metoden yder for lidt og derfor kræver mere areal. Det er fastslået i flere internationale rapporter.

Men det er haram, siger Økologisk Landsforening med henvisning til en redegørelse fra ICROFS, internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer på Aarhus Universitet.

Her mener man, det kan være hip som hap, om man dyrker økologisk eller videnbaseret – når man bare undlader at indregne arealforbruget. Rapporten er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet, som også betaler. Formålet med ICROFS er at fremme økologi.

De fleste politikere skal jo vælges af de fleste danskere…

En professor ved universitetet har dog for nylig udtalt, at man vist kommer til at se på tingene.

Ja tak. Og tænk, om medierne samtidig kunne sætte gravergrupper i gang. Danskerne flest aner ikke, at økologien er en sump af uvederhæftighed. De fleste politikerne viger udenom – for de skal vælges af de fleste danskere. Lad os få frem, at:

– Mens landbruget generelt orienterer sig mod conservation agriculture, herunder reduceret jordbehandling, hoster økologerne stadig unødig diesel-CO2 ud gennem pløjning og mange gange harvning.

– Økologien vil falde fra hinanden, hvis den ikke får tilført titusinder af tons gylle fra naboer, der fodrer med afgrøder, som både bruger industrigødning og sprøjter deres marker med moderne, syntetiske, miljøskånsomme pesticider – ganske enkelt for at holde afgrøderne sygdomsfri og kunne høste optimalt.

– Økologerne har 50 såkaldt “naturlige” sprøjtemidler til rådighed, og mange bruger dem. De kan være baseret på bakterier og sporer og være ganske giftige.

– Myndighederne kontrollerer kun for ét øko-sprøjtemiddel. Det gælder også for frugt og grønt importeret fra f.eks. Italien, hvor der bruges 576 økomidler, bl.a. kobber og svovl. Disse varer smutter under radaren frem til butiksdiskene og restauranters køkkenborde.

Med økologi-mål skyder man sig selv i foden

Velbekomme! Værst er det dog, at regeringen, der vil have CO2-udledningen ned med 70 % inden 2030, samtidig bruger milliarder på at fremme en produktionsmetode, der – også hvad angår biodiversitet – er overhalet af et dygtigt, videnbaseret landbrug.

Politikerne skulle studere de 17 FN-verdensmål, som mange af dem skilter med på brystet. Ikke ét sted nævnes økologi. Her tales om at afskaffe sult og fattigdom, fremme trivsel, uddannelse og ligestilling, arbejde for rent vand, bæredygtig energi, vækst og anstændige jobs, innovation, gode lokalsamfund, ansvarligt forbrug, livet i havet og på land samt en indsats for klimaet og fred.

Hvor er temaudsendelsen i landsdækkende tv? Hvor er søndagsavisernes baggrundsartikler, der afslører hykleriet? Er redaktionerne haramforskrækkede, når det gælder økologi?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

1 kommentar til “Økologi er noget klimagriseri, men alle tier”

  1. Det intensive landbrug er meget mere klimavenligt end økologisk landbrug. Men mangler det intensive landbrug ikke at medregne al den energi der bliver brugt til fremstilling af kunstgødning og pesticider. Så går regnskabet den anden vej og økologi er igen mere klimavenlig, samt fremmende på biodiversiteten, hvor det intensive landbrug går den går den anden vej med deres viden baseret på kemiselskabernes store pengepung.

Deltag i debatten

Scroll til toppen