Miljøminister underkendt af sine egne embedsmænd

Miljøstyrelsen afviser, at der er grund til ”bekymring” for Roundup og glyphosat, fortæller Danmarks Radios Detektor

marksprøjte-nat-foto-hardi.dk

Miljøminister Lea Wermelin ”deler en bekymring i forhold til Roundup”, udtalte hun forleden i Radio4 Morgen.

Dén udtalelse er kommet bag på mange i og omkring landbrugssektoren – fordi Roundup og dets aktivstof glyphosat gentagne gange er blevet frikendt for alle de konspirationsteorier, som især miljøorganisationer forsøger at koble til verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel. Normalt beroliger ministre da også befolkningen med henvisning til videnskabens input i stedet for på uberettiget og udokumenteret vis at jage en skræk i livet på folk.

Nu har ”Detektor” på Danmarks Radio undersøgt, om der er grund til bekymring for glyphosat – og konklusionen er klar: Ministerens egne embedsmænd i Miljøstyrelsen afviser alle risici, både i forhold til natur, sundhed og drikkevand.

Debatten om Roundup er blusset op igen, efter at et borgerforslag har tvunget Folketingets politikere til at tage stilling til et eventuelt forbud mod Roundup i private haver samt på offentlige arealer. Forslagsstillerne ser også gerne med tiden et forbud i forhold til Roundup-brug i landbrugsøjemed.

Du kan selv læse Detektor-artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top