Af Anders Knudsen, landmand og vært ved LOOP-forsøg, Lykkegård, Elling
Seks steder i det danske landbrugsland er der placeret såkaldte LOOP-målestationer, der måler de miljømæssige konsekvenser af landbrugsdrift – nærmere defineret som kvælstoftabet.
Årsagen til at dette system med landovervågning blev igangsat i 1989, var den såkaldte kvægundtagelsesregel, så der i stedet for 1,7 dyreenheder/ha kan tillades op til 2,3 dyrenheder/ha på kvægbrug, som har foderafgrøder på mere end 80 % af deres areal.
LOOP-målingerne har betydning for hele landbrugserhvervet, ligesom de har meget stor bevågenhed i EU – derfor er det vigtigt for alle og specielt for landbrugserhvervets gødskningsmuligheder, at de er korrekte. Skal undskyldninger om hensynet til det offentliges økonomi nu benyttes til at spærre for en faglig korrekt måling?
Økonomi blokerer
Der har været meget stor debat om LOOP-målingerne igennem årene – og alle er enige om, at det kan gøres bedre – men det skorter på de offentlige økonomiske midler til projektet.
Der er intet ønske om at få lagt de eksisterende målestationer ned – for vi har her en række målinger fra samme sted igennem 30 år. Det giver en historisk indsigt.
Det, man kan ønske sig, er at få flere sugeceller, således at man kan evaluere på de hidtidige resultater i forhold til nedsivning fra almindelig markdrift midt på dyrkningsfladen. Placeringen af de hidtidige sugeceller har nemlig fra begyndelsen været ganske problematisk.
Af praktiske hensyn blev alle sugeceller lagt nær ved en vej, der var tilgængelig i bil. Derfor ligger mange sugeceller i foragre med overlap og ekstra kørsel med vendinger af både gyllevogn og marksprøjte. Det betyder, at målingerne bliver taget på steder med en særdeles hård jordstruktur. Den struktur har også betydning for udbyttet, der er meget lavere i foragren – derfor vil en måling af næringsstoffer netop der give et anderledes resultat end i resten af marken. På kortet (se illustration HER) over udbyttemålinger ses ganske tydeligt, at hele foragren langs vejen, hvor sugecellerne er placeret, har markant lavere udbytte end marken som helhed.
Andre sugeceller har ligget i lavninger, hvor man ikke er helt sikker på vandstrømningerne af overfladevand. Vand løber som bekendt ned – og vil i den bevægelse tage næringsstoffer med. Derfor er det vigtigt at kende vandbevægelsen, hvis sugecellerne ligger i et sidehæld eller i bunden af en gyde. Det gør man ikke. Samtidig er målingerne på en drænet mark også afhængig af placeringen i forhold til dræn. Den kender man heller ikke.
Disse forhold kan nye sugeceller rette op på.
Betydning af dybe rødder
I LOOP måles på vandet, der siver gennem rodzonen (jordvand), på drænvand, det øvre grundvand og vandløbsvandet i fem af områderne. Det vil sige, at man måler midt i processen – så at sige midt i filteret – med opsugning af næringsstofferne – det skal man være opmærksom på – for processen fortsætter hele vejen igennem rodzonen – og den er dybere, end man tidligere mente, viser mange nye forsøg.
Det vil også være af stor betydning, om man kunne måle hver enkelt sugecelles indhold af næringsstoffer separat. Hidtil har man blandet vandet fra de enkelte sugeceller sammen – og målt det samlede resultat.
Sidst kunne det være godt at få høstudbytterne målt på en faglig forsvarlig måde, således at man ved, hvad der bliver ført væk fra arealet – man kender jo allerede alle gødskningstallene.
Fagligt korrekte målinger
Praktiske hensyn har ved etableringen overskygget de faglige hensyn. Sådan er det. Det er nu erkendt, og det skal der rådes bod på. Ikke ved at nedlægge de sugeceller, vi har – for der er jo værdifulde seriemålinger igennem 30 år – men ved at supplere disse målinger med sugeceller placeret mere fagligt korrekt, således at man kan se forskellene.
De nye sugeceller skal ind på dyrkningsfladen, der hvor udbytterne er. Det er sket ved én LOOP-måling allerede, og derfra har man fået værdifuld viden.
Hvis det offentlige ikke selv har økonomi til at etablere flere sugeceller, må vi opfordre til, at man søger fondsmidler. Mon ikke blandt andet Promilleafgiftsfonden vil være positiv overfor en sådan fagligt begrundet ansøgning.
Målingerne skal bare bringes i orden, så de er fagligt korrekte, og så både EU, landbrugserhvervet og ministeriet får nogle faglige valide målinger at regulere efter – det er alle parter bedst tjent med.
(Indlægget er også sendt som læserbrev til landbrugspressen. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
