Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug, Gisselbakken 1, 7000 Fredericia
Hvis man regner på de nye efterafgrødekrav, bliver det tydeligt, at man ikke kan komme i nærheden af at opfylde dem. I hvert fald ikke uden at reducere sit areal med vintersæd, og man kan da slet ikke nå at få dem sået tidsnok til at undgå træk i sin gødningskvote.
Tiden er inde til at bruge den sunde fornuft
At man skal reducere sit areal med vintersæd, er i dén grad kontraproduktivt i forhold til målet om at opnå et bedre vandmiljø. Det er blevet slået fast flere gange, at det, der har betydning for vandmiljøet, er udledningen af næringsstoffer forår og sommer. Hvis man vil reducere udledning om foråret, er det ikke ved at fjerne vinterafgrøderne. De står og er klar til at opsuge alt det kvælstof, der mineraliseres, når jordtemperaturen begynder at stige i det tidlige forår. Der går lang tid, inden vårafgrøderne har et rodnet, der er bare tilnærmelsesvist så udviklet.
Tiden er inde til at bruge den sunde fornuft, og det er ikke fornuftigt at droppe vinterafgrøderne, hverken miljømæssigt eller økonomisk.
Større virkning – og mindre bureaukrati
Hvis man fjernede al detailreguleringen af pligtige MFO- og målrettede efterafgrøder og i stedet forlangte, at der skal sås efterafgrøder på alle arealer, hvor der ikke er vintersæd, så fik man fjernet en masse datotyranni, papirarbejde og konflikter. Virkningen ville være større og på det rigtige tidspunkt. Så kunne de penge, der gives som kompensation for efterafgrøder, i stedet gives til etablering af kollektive virkemidler – dér, hvor man stadig kunne finde udledning.
Det ville også fjerne en masse bureaukrati og rent faktisk nytte noget i den virkelige verden.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i bl.a. Effektivt Landbrug, onlineudgaven kan du se HER. Bæredygtigt Landbrugs øvrige reaktioner på de fremrykkede efterafgrøde-krav kan du læse om HER, HER, HER, HER og HER).
