Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
”Reguleringen af landbrugserhvervet skal foregå på et fagligt og juridisk korrekt grundlag”.
Det er det mål, Bæredygtigt Landbrug har arbejdet for i nu 10 år. Det er landmandens tarv ude i marken, der er foreningens fokus.
Bæredygtigt Landbrugs politik er klar: Foreningen skal ikke tælle til 90 mandater. Foreningen skal ikke lave politiske aftaler med organisationer, vi grundlæggende er uenige med. Vi skal fremdrage og forelægge fagligt korrekte fakta for politikerne – så de har det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Vi skal aldrig gå på kompromis med fagligheden.
Her ved indgangen til 2020 er kampen for at beholde den fagligt korrekte gødskningsmulighed hård og målrettet. Uden gødning kan landbruget ikke producere kvalitetsafgrøder med protein. Det korn, vi kunne lave inden Landbrugspakken, var uønsket på verdensmarkedet. Den situation ønsker vi ikke igen. Derfor er kampen for gødning stadig central.
Alternativt forslag om efterafgrøder
Efterafgrødekravet er en måde at reducere landbrugets gødning på – for hvis det umulige mål ikke nås – så er straffen reduktion. Derfor er indsatsen mod efterafgrøderne så vigtig.
Bæredygtigt Landbrugs forslag på dette område er lige så enkelt, som det er effektivt: Der skal være efterafgrøder på alle marker, hvor der ikke er vintersæd. Vintersæden er mest effektiv til at opsamle næringsstoffer i foråret, hvor udledningen har størst betydning for miljøet. På det tidspunkt er efterafgrøderne væk, og vårafgrøderne har ikke fået fat endnu – derfor er forslaget enkelt og virkningsfuldt og let at administrere.
Og så skal udfordringsretten tages i brug. Jeg har selv målt udledningen på mine marker igennem flere år – der er ikke næringsstoffer i drænbrøndens vand – det er der til gengæld i grøfter med overløb fra bysamfund.
At bygge på faglighed
At fremdrage ny faglig viden er en mærkesag for Bæredygtigt Landbrug.
Vi har påvist, at en af de væsentligste kilder til påvirkning af vores grundvand, er vandselskabernes egen brug af Prefix (der giver nedbrydningsproduktet BAM). Prefix blev brugt til at friholde arealerne lige omkring boringerne for ukrudt. En anden årsag er brug af træbeskyttelse og maling – og så for længst forbudte midler. Samtidig er 84 % af undersøgte boringer utætte på grund af fejlkonstruktioner. En indsats for at tætne de utætte boringskonstruktioner vil have en større effekt for grundvandet end en indsats på dyrkningsfladen.
Vandløbsloven skal overholdes, således at vandløb kan lede vand væk – det betyder, at en effektiv oprensning og grødeskæring er nødvendig.
Generationsskifte
En af de andre store udfordringer er generationsskiftet. Det er blevet sværere, efter at den røde regering har sat generationsskifteafgiften op. For landbruget betyder det et direkte indgreb i driften, for det er der, landbrugets kapital er investeret. Derfor skal et sådant indgreb bekæmpes.
2020 bliver endnu et arbejdsomt år for Bæredygtigt Landbrug.
Godt nytår.
(Indlægget er også sendt som nytårsudtalelse til landbrugspressen).
