Vi er landmænd, ikke vandmænd

Aalborg Kommune overtræder den private ejendomsret, lyder det fra en af de lokale lodsejere om Lille Vildmose-konflikten

lille Vildmose afgravning

Af Hanne Houmann Jensen, Nøvlingvej 195, 9260 Gistrup

I lang tid har der været stor opmærksomhed om anlægsarbejde og politiopbud i Lille Vildmose. Det er tid til at se på baggrunden for denne opmærksomhed – set fra en lodsejers synspunkt.

Mine forældre købte jord i Lille Vildmose for mange år siden. Det er god jord, der blev dyrket indtil 2008.

I 2007 blev der vedtaget en fredning i området. Her blev lodsejerne tilkendt en erstatning på 70.000 kr. i gennemsnit pr. ha. Denne erstatning kunne vi leve med, da det lå klart, at vi fortsat kunne have vores dyr til at afgræsse arealet eller hente græs hjem til vinterperioden derfra. Dermed lå det også klart, at EU’s landbrugsstøtte ikke ville blive berørt. Erstatningen blev udbetalt, fordi vi ikke længere måtte dyrke og omlægge jorden, ikke sprøjte og gøde, og der måtte ikke drives jagt på arealerne.

Vi har fra 2008 og indtil i dag haft en fornuftig græsdrift på jorden i mosen. Vi har haft egne dyr til at afgræsse, vi har haft det lejet ud til afgræsning, hentet wrap, hø og græsensilage til vinterfoder.

Vi accepterede, som det også fremgår af fredningsbetingelserne, at området ville blive vandlidende. Det er ikke det samme, som at arealerne bliver oversvømmet.

Helt nyt projekt

I 2014 udarbejdede kommunen et nyt projekt, hvorefter de vil oversvømme jorden. Det er det, vi lodsejere blandt andet har protesteret imod.

I 2007 vidste ingen, at vores jord skulle oversvømmes. Det var derudfra, vores erstatning, som vi accepterede, blev udregnet. Hverken kommunen, dommere eller vi selv vidste det. Et medlem i overtaksationskommissionen sagde direkte til os på et møde i Terndrup, at vi altid ville kunne afgræsse arealerne og tage ha-støtte hjem, så længe der var noget, der hed det.

Men nu bliver arealerne oversvømmet. Arbejdet er så godt som afsluttet. Mosen er tilført plastik og fiberdug med en membran, der skal holde vandet tilbage, så vores marker kommer til at ligge under vand. Er det materialer, der hører til i mosen?

Det er også sagens kerne – arealerne går fra at være vandlidende til at være sø. Konsekvenserne må være, at når kommunen laver et projekt, hvor de vil oversvømme arealerne, så må de overtage arealerne. For hvad skal vi landmænd bruge en sø til? Vi er landmænd, ikke vandmænd. Vi lever af at dyrke vores jord.

Når vi ønsker, at kommunen skal overtage jorden, er det med udgangspunkt i, at vi ikke længere kan drive nogen form for landbrugsdrift på jorden. Det eneste, vi kan, er at betale ejendomsskatten og købe os en gummibåd og ro en tur i ny og næ. Det var ikke til fritidslivet, vi købte arealerne.

I 2007 var vores jord på Kongstedlund omkring 250-275.000 kr. værd pr. ha. Derfor er det ikke urimeligt, at vi forlanger i alt 150.000 kr. pr. ha i dag. Det er det, rådmanden kalder helt urimeligt, og han vil ikke vente på overtaksationskommissionen, hvor sagen er indbragt. Rådmand Hans Henrik Henriksen (S), lovede os på tv, at han ville fremvise et dokument, som viser, at Aalborg Kommune ikke kan få yderligere udsættelse af udbetaling af EU-midler, således at betalingstvisten kunne være afgjort, inden arbejdet påbegyndtes. Vi venter stadig på rådmandens svar 1,5 uge efter udsendelsen på TV2 Nord.

Er arbejdet foreneligt med beskyttet natur?

Aalborg Kommune har kørt dybe spor op og skrabet jord af på vores private arealer, der både er §3-jord og Natura 2000-område.

Vi lodsejere forstår det ikke. Vores skønne arealer i Lille Vildmose er totalt ødelagt nu. Tidligere var der de flotteste græsmarker med masser af flora. Arealerne var fulde af insekter og andet småkravl. Nu er det hele kørt op. Store kørespor overalt på vores marker. Græs er skrabet helt af på to ha. Det er så det, Aalborg Kommune kalder naturgenopretning.

En mose vokser med 1 millimeter om året – Aalborg Kommune har lige skrabet 10-15 cm af. Hvor lang tid varer det lige med at genopbygge?

Vi lodsejere har protesteret, fordi det er stadig vores jord. Uden at vi kunne standse arbejdet og i flere perioder uden at vi kunne komme ud på vores egen jord.

Aalborg kommune kører på vores private veje. De har spurgt om lov både mundtligt og skriftligt. Og fået nej. Alligevel vælger de at køre på vores private veje. Også den aften, hvor vi alle blev anholdt.

Der har siden sidst i juni i år været sat hundevagt samt almindelig vagt på vores arealer – i døgndrift. En udgift på vel i alt omkring 2,5 mio. kr.

Tænk også på de ekstra udgifter, politiet har haft: Mindst 1800 timer.

De penge kunne de have købt jorden for.

Vi lodsejere er ikke hverken røvere eller banditter. Vi har forsvaret vores ejendomsret og vores grundlov. Hvilket jeg er stolt af. Og det eneste, jeg ønsker, er retfærdighed. Jeg fortryder intet. Jeg er så stolt over, at søndag den 20. oktober kom der omkring 200 mand og støttede os. Det gør mig stolt, at vi landmænd kan støtte hinanden, og jeg er så glad for alle de private mennesker, som støtter os og giver så mange positive tilkendegivelser.

Det, vi ønsker, er, at kommunen respekterer den private ejendomsret og dermed Grundloven. Er det for meget forlangt? For er det ikke stadig sådan, at hvis nogen i dette land skal bruge en andens jord til noget, så må de købe jorden til, hvad den er værd. Og det er nu engang sådan, at den, der har grisen, bestemmer prisen.

(Indlægget har også været bragt i nordjyske medier samt i landbrugspressen. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen