DGU-nummer 136.1065 i nordfynske Veflinge har 20 gange i træk givet målinger for bentazon over kravværdien på 0,1 mikrogram/liter. Gennem syv år har den været med til at skævvride statistikken for godkendte pesticider. Sagen har været beskrevet af Fyens Stiftstidende.
Rambøll undersøgte boringen og konkluderede:
”Sammen med resultaterne fra den geofysiske borehulslogging, så er der flere kraftige indikatorer for pesticider fra en utæt forsegling. Det er nærmest kun teoretisk, at der kan være en naturlig lækage ved boring 136.1065”, skrev Rambøll.
Der var en dobbelt byggefejl under selve etableringen af boringen, der gav indsivning af forurenet vand fra de øvre jordlag.
”Det giver jo ingen mening at lave statistik for fund af pesticider i drikkevand, hvis en del af årsagen til fundene er utætte boringer. Vandværkerne lever ikke op til deres ansvar, når de undlader at tjekke for utætheder i boringerne”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.
Boringen indgår i et svar til Folketinget om fund af pesticider i drikkevand og drikkevandsboringer fra 2018.
Konstant høje værdier
Boringen i Veflinge har været oppe på 1,1 mikrogram/liter. De store fund i 136.1065 har medført, at vandværket syv gange har ledt drikkevand ud til forbrugerne, der har haft et indhold af bentazon over kravværdien.
Alligevel fortsætter boringen med at levere analyser, der viser fund af bentazon. Siden Rambølls konklusion er boringen testet tre gange, og alle tre har været over kravværdien. Men et forsøg på en overboring hjalp ikke, så den vil fortsat være en maskine, der producerer høje bentazon-målinger.
Vandværksboringen er ikke den eneste af sin slags. En række boringer har det samme mønster med mange fund af det tilladte stof gennem en årrække. En enkelt boring i det nordjyske har gennem 20 år leveret 18 prøver med et indhold af bentazon, heraf 10 over kravværdien på 0,1 mikrogram/liter. Flere vandværker med fast indhold af bentazon har boringer liggende lige op ad andre boringer uden fund. Der er samme dybde, samme geologiske profil, og boringerne indvinder vand fra det samme grundvandsmagasin.
Selvom dette ikke er et egentligt bevis for en utæt boring, så er det en klar indikation, som burde medføre en test for utætheder i boringen eller eventuelt punktkildeforureninger.
Et generelt problem
At der er problemer med kvaliteten af boringerne, er ikke en løs påstand. En rapport fra Miljøstyrelsen fra 2002 viste, at der var tegn på konstruktionsfejl i 84 % af de 172 undersøgte boringer. Undersøgelsen af boringerne er den eneste større af sin slags i Danmark. Der blev aldrig fulgt op med nogen form for handlingsplan fra myndighedernes side. Langt de fleste boringer, som vandværkerne bruger i dag, er ældre end 2002.
Som Bæredygtigt Landbrug har afdækket, er der ingen regler for, at vandværkerne skal teste deres boringer for utætheder, og der er intet krav om udbedring af utætheder. Derfor fremstår det i statistikken, som om brugen af bentazon er problemet og ikke boringernes kvalitet. Det mener direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, er urimeligt.
Han peger på, at stofferne er testet af det offentlige pesticidvarslingssystem – kaldet VAP.
”Det bør ikke fremstå, som om forskerne hos VAP og producenterne af stofferne ikke har gjort deres arbejde ordentligt. Derfor bør der indføres regler, så vandværker løbende skal tjekke deres boringer”, siger Hans Aarestrup.
Han mener, at der må komme en politisk reaktion på problemet.
”Vandværkerne har jo intet incitament til at teste deres boringer. De kan blot pege på pesticiderne og give landmænd og andre skylden”, siger han.
Ifølge et brøndborerfirma, som Bæredygtigt Landbrug kontaktede, ligger prisen for en tæthedsprøvning typisk under 10.000 kr.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
