Svineproducenter til Danish Crown: Fokusér på at sælge kød

”Det er nu, Danish Crown skal sætte alle sejl til og smede, mens jernet er varmt”, lyder det ovenpå nyt regnskab

Photo by Adrian Infernus

”Det er nu, I skal koncentrere jer om jeres kernekompetence, som er at sælge kød og fremtidssikre butikken, og ikke en hel masse andet”.

Sådan siger Per Bardrum, direktør for Danske Svineproducenter, som en reaktion på det Danish Crown-regnskab, der blev offentliggjort torsdag.

Det glæder således svineproducenterne, at det igen går godt i den store slagterikoncern – bl.a. fordi man har skåret det rådne kød (Tulip Ltd) væk. Men – hedder det i en pressemeddelelse – det er nu, Danish Crown skal sætte alle sejl til og smede, mens jernet er varmt og udnytte den nuværende medvind til at styrke butikken Danish Crown med alt, hvad de overhovedet kan.

”Det betyder også, at Danish Crown-direktør Jais Valeur er galt afmarcheret, når han prioriterer sin tid som formand for fødevareministerens nye klimapartnerskab. Helt ærligt mener jeg, at han skulle have takket nej og i stedet prioriteret sin tid 100 procent som direktør for slagteriet”, lyder det fra Per Bardrum.

Du kan læse hele pressemeddelelsen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top