Slår EU’s landbrugspolitik insekterne ihjel?

Faldet i insekter i to store tyske insektundersøgelser sker meget pludseligt. Disse store fald sker samtidig med ændringer i EU's landbrugs- og miljøpolitik

Tysk insektundersøgelse fra 2019

Er det fjernelsen af EU’s braklægningsordning og ændringer i forholdene for beskyttede naturtyper, der slår de tyske insekter ihjel?

En ny tysk undersøgelse viser, at der er tilbagegang for insekterne. Det er den anden større undersøgelse fra naboerne i syd på godt to år.

I 2017 kom undersøgelsen, der viste, at op mod 80 % af biomassen af insekter forsvandt, og for få dage siden kom en ny undersøgelse, der viste, at også biodiversiteten er faldet.

Fælles for de to undersøgelser er, at næsten hele faldet sker fra et år til et andet. I den nye undersøgelse, der går fra 2008 til 2017, sker næsten hele faldet fra 2008 til 2009, mens faldet i undersøgelsen fra 2017 sker fra 2006 til 2007. De to fald sker samtidig med ændringer i EU’s landbrugs- og miljøpolitik.

”Uanset om det er EU’s regler, der er afgørende eller ej, så bør man undersøge, hvorfor faldene i insekter synes at ske i løbet af et enkelt år”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

Braklægning falder oveni

Som man kan se i de ovenstående grafer, så er det reelt i dette ene år, at nedgangen sker. Derefter er der næsten ingen ændring. Antallet af arter i 2017 er det samme som i 2009, mens mængden og biomassen er lidt mindre. For gammadiversiteten, der er biodiversiteten for alle områder, sker der et fald både i 2009 og 2010. Men faktisk sker der en lille stigning i alle fire parametre fra 2010 til 2017.

Den 1. januar 2009 forsvandt EU’s braklægningsordning. Ordningen blev i 1992 indført som en prisregulerende foranstaltning, hvor landmænd fik betaling for ikke at dyrke jorden. Dermed faldt udbuddet af afgrøder, og priserne steg. Dette var en tvungen ordning, der gjorde, at flere hundrede tusind kvadratkilometer landbrugsjord blev taget ud af drift i EU. En sideeffekt var en større biodiversitet. Afskaffelsen begyndte i 2008 og blev gennemført i 2009. Det vil sige, at i løbet af 2009 blev behandlingen på de sidste braklagte arealer ændret.

Det vil sige, at kæmpemæssige arealer, der tidligere var urørte, blev dyrket igen. Miljøorganisationer og andre advarede allerede dengang om, at det ville betyde en nedgang i biodiversiteten.

”Det er jo naturligt, hvis der er sket et fald, når man ændrer landbrugsdriften så markant. Men det var jo ikke en ordning, der blev indført for at styrke biodiversiteten”, siger Hans Aarestrup.

Forskerne bag undersøgelsen nævner da også mulighed for, at det er EU’s ændring i braklægningsordningen, der er skyld i faldet i biodiversiteten.

Dengang valgte EU at se på de økonomiske perspektiver, da braklægningsordningen var meget dyr. Markedsprisen var samtidig meget høj, og der opstod en frygt for mangel på fødevarer på verdensmarkedet.

Biomassen faldt på et enkelt år

Den anden undersøgelse, der har skabt international opsigt, er en undersøgelse fra Krefeld i Tyskland fra 2017. Her opstillede en lokal insektforening såkaldte ”Malaise-fælder” op, der fangede flyvende insekter i perioden 1989 til 2016. Undersøgelsen viste, at næsten 80 % af insektbiomassen forsvandt. Denne undersøgelse blev udelukkende lavet i beskyttede arealer – herunder især Natura 2000-områder. I de 28 år de stillede fælder op, blev i alt 96 fælder stillet op. Så det var godt tre fælder i gennemsnit hvert år, men det var ikke de samme steder fra år til år.

(Den røde streg har vi indtegnet, så figuren er lettere at aflæse. Den følger gennemsnittet for de enkelte år)

Som det kan ses på den ovenstående figur, så sker der et fald på omkring 60 % fra 2006 til 2007 – netop det år, hvor EU ændrede reglerne for Natura 2000-områder. Dette skete 1. januar 2007. Kurven viser vægten af insekter pr. dag de steder, hvor man indsamlede insekter.

Reglerne for disse blev ændret i 2007. I Nordrhein-Westfalen, hvor næsten 90 % af alle fælder blev sat op, gik man fra at have langt græs, til at græsset enten skulle klippes og fjernes, eller at man skulle have græssende kvæg på arealerne. Dette vil ifølge eksperter naturligt give en mindre biomasse for insekter. Blandt andet flerårige insekter, der vejer meget, får det meget svært. Undersøgelsen fra Krefeld så udelukkende på luftfotos, da de kiggede på arealanvendelsen. Der blev slet ikke set på den konkrete anvendelse af arealerne – altså længden på græs og lignende. Samtidig viste undersøgelsen, at de beskyttede arealer havde mindre landbrugsjord om sig i slutningen, end da den begyndte. Der er dog ingen årsagssammenhæng, men der er altså ikke belæg for at give skylden på udvidelse af landbrugsarealet.

Ser man udelukkende på udviklingen efter 2007, så sker der faktisk en svag stigning.

Der kan altså være en sammenhæng mellem pludselige stærke fald i insekterne og EU’s landbrugs- og miljøpolitik. Det betyder ikke, at der ikke kan være en reel tilbagegang i biomassen og biodiversiteten af insekter, men at dette er forhold, der synes at have en stor og afgørende indvirkning på insekterne.

”Det her råber på, at man fremover ser EU’s landbrugs- og miljøpolitik efter for konsekvenser. Der kan blive skabt urimelige myter omkring moderne landbrug, der i virkeligheden skyldes beslutninger taget på de bonede gulve”, siger Hans Aarestrup.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top