Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Så er den gal igen med oversvømmelser og forhøjet grundvandstand.
Bl.a. i Jyllands-Posten 29. oktober fremsættes en række påstande om årsager til forhøjet grundvandstand – f.eks. at nogle kloakrør skulle være blevet repareret. Derimod går forklaringerne i en bue uden om en af de helt centrale årsager: Miljøministeriets vejledning gennem årtier om netop at opnå højere grundvandstand gennem dårligere oprensning af vandløb.
De fleste kan regne ud, hvad der sker, hvis man åbner for vandet og tilstopper afløbet fra badekarret. Men det gælder ikke nødvendigvis embedsmændene i Miljøministeriet.
For 4-5 år siden, hvor der også var oversvømmelser, forfægtede Miljøministeriet og ingeniørfirmaet Rambøll det direkte pinlige synspunkt, at det er ligegyldigt, om vandløbene vedligeholdes eller får lov at gro til og fyldes med slam.
Det er grotesk, at samtidig med at vejrguderne gennem en årrække har sendt mere og mere nedbør over landet, har Miljøministeriet løbende opfordret kommunerne til at reducere afløbskapaciteten i vandløbene. Resultatet kan i stadig højere grad aflæses som oversvømmelser i landskabet og ødelæggelser af både bygninger, jordarealer og landbrugsafgrøder.
Miljøministeriet beskriver godt nok indsatsen som ”vandløbsrestaurering” eller ”ændret vedligeholdelse”. Men begge begreber dækker over ministeriets bestræbelser på at reducere vandløbenes vandtransportevne for at hæve vandspejlet i vandløbene og dermed grundvandspejlet.
Her er det vigtigt at forstå, at en forøget grundvandstand netop fjerner jordens buffervirkning og øger sandsynligheden for oversvømmelser ved nedbør.
Det begyndte i 1970’erne
Allerede fra midten af 1970’erne påbegyndte miljømyndighederne at begrænse vandløbenes vandføringsevne. Efter en større undersøgelse af vandløbene gennem perioden 1976-1995 opgjorde DMU i 1997, at halvdelen af de undersøgte vandløb havde fået begrænset vandføringsevnen, mens kun 10 % havde fået større vandføringsevne.
Den gennemsnitlige vandstandsstigning var på 5 cm. Men for halvdelen, der havde fået begrænset vandføringsevnen, betød det en vandstandsstigning på gennemsnitligt 16 cm – varierende fra 4 til 42 cm.
Udviklingen er fortsat siden med uforandret styrke siden 1995 med store vandstandsstigninger som følge. Der er lavet fifleri med vandløbsregulativerne og beregningsmodeller for vandføringen, således at det har ført til stigning i vandstanden.
Uansvarlig vejledning fra Miljøministeriet
Miljøministeriet har i årevis bombarderet kommunerne med vejledning i, hvordan de som vandløbsmyndighed kan hæve grundvandspejlet (og overtræde Vandløbsloven) ved at undlade at vedligeholde (oprense og grødeskære) vandløb. Ministeriet har bl.a. udsendt denne opfordring i 2007:
”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan også opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske ved udelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Herved nedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandets strømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres, og riparisk vegetation kan indvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også medvirke til at øge oversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet… ”.
Citatet er jo en ren tilståelse fra ministeriet.
Men da store oversvømmelser i oktober 2014 ramte Vendsyssel, fik piben straks en anden lyd. Den daværende miljøminister Kirsten Brosbøl blev sat til at benægte ministeriets ansvar ved at henvise til, at kommunerne er ansvarlig myndighed. Underforstået: De kunne bare lade være med at rette sig efter Miljøministeriets vejledning. Dybt useriøst!
Ministeren betegnede det ligefrem som ”absurd”, at ministeriet skulle have et medansvar – og dermed være ansvarlig for egen rådgivning.
I et samråd i Folketingets Miljøudvalg 15. januar 2015 mente ministeren ligefrem, at det var ”helt ude i hampen” at ministeriet kunne bære et medansvar for oversvømmelser, selv om ministeriet altså havde vejledt om at skabe ”øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet”. I samrådet henviste ministeren til et papir, som hun havde rekvireret hos ingeniørfirmaet Rambøll: Heri forsikrede en markedschef – men altså IKKE en hydrolog – at “hverken øget vedligeholdelse eller opgravning ville have gjort en forskel” på oversvømmelserne.
Ministeriel manipulation
Ministeriet kan umuligt have været i god tro over for markedschefens historie om, at hverken øget vedligeholdelse eller opgravning gør en forskel for sandsynligheden for oversvømmelser.
Ministeriet havde jo netop selv fremhævet sammenhængen mellem vedligeholdelsestilstand og vandføringsevne i vejledningen til kommunerne således: ”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen”.
Oversvømmelserne er i virkeligheden at betragte som en succes for Miljøministeriet! Hvad siger eventuelt ansvarlige politikere til det?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev på Maskinbladets hjemmeside, dén version kan du læse HER).
