Miljøministeriet stærkt medvirkende til grundvandsproblemerne

De fleste kan regne ud, hvad der sker, hvis man åbner for vandet og tilstopper afløbet fra badekarret. Men det gælder ikke nødvendigvis ministeriets embedsmænd – skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver

vandet

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Så er den gal igen med oversvømmelser og forhøjet grundvandstand.

Bl.a. i Jyllands-Posten 29. oktober fremsættes en række påstande om årsager til forhøjet grundvandstand – f.eks. at nogle kloakrør skulle være blevet repareret. Derimod går forklaringerne i en bue uden om en af de helt centrale årsager: Miljøministeriets vejledning gennem årtier om netop at opnå højere grundvandstand gennem dårligere oprensning af vandløb.

De fleste kan regne ud, hvad der sker, hvis man åbner for vandet og tilstopper afløbet fra badekarret. Men det gælder ikke nødvendigvis embedsmændene i Miljøministeriet.

For 4-5 år siden, hvor der også var oversvømmelser, forfægtede Miljøministeriet og ingeniørfirmaet Rambøll det direkte pinlige synspunkt, at det er ligegyldigt, om vandløbene vedligeholdes eller får lov at gro til og fyldes med slam.

Det er grotesk, at samtidig med at vejrguderne gennem en årrække har sendt mere og mere nedbør over landet, har Miljøministeriet løbende opfordret kommunerne til at reducere afløbskapaciteten i vandløbene. Resultatet kan i stadig højere grad aflæses som oversvømmelser i landskabet og ødelæggelser af både bygninger, jordarealer og landbrugsafgrøder.

Miljøministeriet beskriver godt nok indsatsen som ”vandløbsrestaurering” eller ”ændret vedligeholdelse”. Men begge begreber dækker over ministeriets bestræbelser på at reducere vandløbenes vandtransportevne for at hæve vandspejlet i vandløbene og dermed grundvandspejlet.

Her er det vigtigt at forstå, at en forøget grundvandstand netop fjerner jordens buffervirkning og øger sandsynligheden for oversvømmelser ved nedbør.

Det begyndte i 1970’erne

Allerede fra midten af 1970’erne påbegyndte miljømyndighederne at begrænse vandløbenes vandføringsevne. Efter en større undersøgelse af vandløbene gennem perioden 1976-1995 opgjorde DMU i 1997, at halvdelen af de undersøgte vandløb havde fået begrænset vandføringsevnen, mens kun 10 % havde fået større vandføringsevne.

Den gennemsnitlige vandstandsstigning var på 5 cm. Men for halvdelen, der havde fået begrænset vandføringsevnen, betød det en vandstandsstigning på gennemsnitligt 16 cm – varierende fra 4 til 42 cm.

Udviklingen er fortsat siden med uforandret styrke siden 1995 med store vandstandsstigninger som følge. Der er lavet fifleri med vandløbsregulativerne og beregningsmodeller for vandføringen, således at det har ført til stigning i vandstanden.

Uansvarlig vejledning fra Miljøministeriet

Miljøministeriet har i årevis bombarderet kommunerne med vejledning i, hvordan de som vandløbsmyndighed kan hæve grundvandspejlet (og overtræde Vandløbsloven) ved at undlade at vedligeholde (oprense og grødeskære) vandløb. Ministeriet har bl.a. udsendt denne opfordring i 2007:

”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan også opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske ved udelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Herved nedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandets strømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres, og riparisk vegetation kan indvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også medvirke til at øge oversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet… ”.

Citatet er jo en ren tilståelse fra ministeriet.

Men da store oversvømmelser i oktober 2014 ramte Vendsyssel, fik piben straks en anden lyd. Den daværende miljøminister Kirsten Brosbøl blev sat til at benægte ministeriets ansvar ved at henvise til, at kommunerne er ansvarlig myndighed. Underforstået: De kunne bare lade være med at rette sig efter Miljøministeriets vejledning. Dybt useriøst!

Ministeren betegnede det ligefrem som ”absurd”, at ministeriet skulle have et medansvar – og dermed være ansvarlig for egen rådgivning.

I et samråd i Folketingets Miljøudvalg 15. januar 2015 mente ministeren ligefrem, at det var ”helt ude i hampen” at ministeriet kunne bære et medansvar for oversvømmelser, selv om ministeriet altså havde vejledt om at skabe ”øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet”. I samrådet henviste ministeren til et papir, som hun havde rekvireret hos ingeniørfirmaet Rambøll: Heri forsikrede en markedschef – men altså IKKE en hydrolog – at “hverken øget vedligeholdelse eller opgravning ville have gjort en forskel” på oversvømmelserne.

Ministeriel manipulation

Ministeriet kan umuligt have været i god tro over for markedschefens historie om, at hverken øget vedligeholdelse eller opgravning gør en forskel for sandsynligheden for oversvømmelser.

Ministeriet havde jo netop selv fremhævet sammenhængen mellem vedligeholdelsestilstand og vandføringsevne i vejledningen til kommunerne således: ”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen”.

Oversvømmelserne er i virkeligheden at betragte som en succes for Miljøministeriet! Hvad siger eventuelt ansvarlige politikere til det?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev på Maskinbladets hjemmeside, dén version kan du læse HER).

Del:

5 kommentarer til “Miljøministeriet stærkt medvirkende til grundvandsproblemerne”

  1. Man overvejer om der skal bruges lige så meget plads på at dokumentere Pouls citatfusk fra en teknisk anvisning og et notat til inspiration til vandløbsregulativer… men da Poul er blevet så gammel at han end ikke ved hvilke kilder han citerer fra, er det jo ligegyldigt og spild af tid. Skal vi ikke bare nøjes med at Miljøministeriet har ved gud ikke vejledt kommunerne i at overtræde vandløbsloven. En sådan ulovlig vejledning ville selv en 2. års jurastuderende kunne finde ud af at stille ministeriet til ansvar for.

  2. Lars Rix Petersen

    Rigtig fint billed der følger med artiklen. Billedet viser klart en forholdsvis flad mark med vand, men hvor er vandløbet der har ødelagt marken med sit vand pga voldsom tilvækst af grøde og andet grønt, ærgerligt det ikke er med på billedet. Det er nok fordi i dette tilfælde er grunden en anden. Det ligner en vandmættet mark som ikke kan komme af med vandet og sådan vil det altid være med en vandmættet mark, alle hulrum mellen sten, grus og organisk materiale er fyldt med vand, jorden kan bare ikke komme af med vandet hurtigere med mindre der bliver etableret dræn med siv element til terræn, hvilket er dyrt og tidskrævende. Jordernes hydrogeologiske egneskaber er svære at ændre og siv evnen er lig med dette. De gamle markdræn i ler ligger en meter nede og der er et stykke vej ned til dem, disse markdræn er ikke omgivet af et sivelement og det gør at hvis de virker, tar det sin tid inden vandet når der ned, når vandet først skal igennem en 1m traktose.
    Mange dræn er gamle og har virket fint, særligt dengang hvor der kun blev kørt med lettere grej.
    Hvis man så øger markens evne til at komme af med vandet, vil marken så lide af vandmangel i tørre perioder, da jorden så er knas tør. Det er en hårfin balance gang hvordan en jord skal drænes. Det nemmeste er at lade jorden være og arbejde med jorden som den nu er og måske genindføre små vandhuller til glæde for både mark og natur.
    Ved nyanlæg af dræn vil jeg varmt anbefale drænene løber til et vandhul med overløb til vandløb med indbygget store sandfang på drænledningen. Så kan der hentes vand i vandhullet i tørre perioder, ikke så godt for vandhullet men bedre for vandløbet og man behøver ikke at tømme vandhullet helt.
    Det var rent faktisk sådan danmark så ud engang bortset fra at vi bedre kan styre det hvis vi indsætter åbne og lukke muligheder på drænene og overløbene fra vandhullet.
    Dette kunne være en ny strategi for landbruget, istedet får altid skælde ud på de stakkel vandløb, der åbentbart i nogens øjne bare skal spunses og udgraves til lige afvandings kanaler.

    1. Bæredygtigt Landbrug

      SVAR TIL JENS PETERSEN
      Jo, miljøministeriet har vejledt kommunerne i at overtræde vandløbsloven

      Det er en ynkelig forestilling, når Jens Petersen beskylder mig for ”citatfusk fra en teknisk anvisning og et notat til inspiration til vandløbsregulativer” og samtidig forsøger at slippe for at dokumentere sin beskyldning med en påstand om, at jeg er ”blevet så gammel at jeg end ikke ved hvilke kilder jeg citerer fra”.
      Er det hans niveau at debattere på?
      Jens Petersen svinger sig endda op til påstanden: ”Miljøministeriet har ved gud ikke vejledt kommunerne i at overtræde vandløbsloven”.
      Jeg skal undlade at gætte på, om det er Jens Petersens alder, vilje eller kompetenceniveau, der forhindrer ham i at analysere sagen korrekt.
      Men jeg kan orientere Jens Petersen om, at vandløbsloven bl.a. foreskriver følgende:

      ”§ 27. Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
      Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder.
      Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i.
      Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelse herom”.

      Jens Petersen bedes forklare offentligheden, hvorledes vandløbslovens krav kan underbygges af omtalte vejledning fra juni 2007 (”Udarbejdelse af vandløbsregulativer”), der handler om nedsættelse af vandføringsevne i vandløb og resulterende øget grundvandstand. Vejledningen lyder således:

      ”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan også opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske ved udelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Herved nedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandets strømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres og riparisk vegetation kan indvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også medvirke til at øge oversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet… ”.

      Det er som tidligere nævnt en ren tilståelse.
      Det er uden betydning, at Jens Petersen ligesom embedsværket og en tidligere minister forsøger at sælge vejledningen som et uforpligtende ”notat til inspiration til vandløbsregulativer”. Sagen er, at miljøministeriet i selve notatet erklærer, at det har status som vejledning for vandløbsmyndighederne.
      I øvrigt kan henvises til en stribe lignende opfordringer i ministeriets publikationer.
      Jens Petersen mener, at ”en sådan ulovlig vejledning ville selv en 2. års jurastuderende kunne finde ud af at stille ministeriet til ansvar for”.
      Det er spændende, om der findes en jurist eller jurastuderende – eller måske en ansvarlig politiker – der tager handsken op.
      Jens Petersen gør det jo tydeligvis ikke…

      Poul Vejby-Sørensen

      1. Poul kunne starte med at forholde sig til hvorfor der ikke er en 2. Års jurastuderende, der har holdt ministeriet ansvarlig for ulovligt at vejlede kommunerne i ikke at overholde vandløbsloven… Måske fordi det ikke har fundet sted. Og så kan Poul henvise til det sted i “Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder
        Udarbejdelse af vandløbsregulativer
        Erfaringsopsamling og ny viden”, citatet om grundvandsstand, nedsættelse af vandføringsevne og riparisk vegetation stammer fra. Så kan offentligheden selv se i hvilken sammenhæng citatet er taget fra. At hive citater ud af en kontekst for derefter at tillægge både citater og skribenter andre motiver end tiltænkt er…. Citat fusk.

  3. Vi kan så konstatere at Bæredygtigt Landbrug ikke kan dokumentere hvor citaterne, der skal underbygge påstanden om miljøministeriets ulovlige vejledning af kommunerne, kommer fra
    Er citatet overhovedet i notatet?
    Er det noget BL selv har fundet på?

    Man skal passe på at Sønderby ikke starter en sag om bagvaskelse af miljøministeriet.

Deltag i debatten

Scroll til toppen