På Borupgård ved Løkken hos formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, har man fået taget målinger af drænvand og af grøftevand igennem flere år.
Der har igennem alle årene og på alle årstider været markant forskel på målingsresultaterne i drænbrønden og i grøfterne. Arealerne drives med et intensivt vintersædskifte, hvor hveden altid etableres meget tidligt. Grøfterne har tilløb fra de mindre bysamfund omkring landbruget. Alle prøver er udtaget og analyseret af et professionelt analyseinstitut AnalyTech Miljølaboratorium A/S fra Nørresundby.
Fosfor
Novembers måleresultater viste igen, at udledning af fosfor i grøfterne med tilløb fra byerne ligger på hhv. 0,11 og 0,16 mg pr. l og i drænbrønden blot på 0,05 mg pr. l. Altså signifikant mindre udledning midt i marken end der, hvor byspildevand også løber.
Det er ikke fra marken, der udledes fosfor. Det er også naturligt, for fosfor udskilles ved brinkerosion og ved jordpartikler, der finder vej til vandløbet – eller fra spildevand, der indeholder opløst fosfor. Derfor er der mere fosfor, hvor der også er byspildevand.
Nitrat
Målingerne af både Total N og Nitrat N ligger også betydeligt lavere i drænbrønden end i grøfterne. I november var Total N-tallene for grøfterne på hhv. 13,2 og 7,9 mg pr. l, mens udledningen i drænbrønden er 4,28 mg pr. l. For Nitrat-N er forholdet det samme. Fra grøfterne blev der udledt hhv. 11,9 og 6,91 mg pr. l. Mens der fra drænbrønden blev fundet 3,72 mg pr. l.
Og så siger nogen: Der kommer også vand fra markerne direkte ud i grøften uden om drænene – ja, det er rigtigt – men det kan jo ikke have højere koncentrationer, end drænbrønden har. Næringsstofudledningen er minimal fra markerne – det viser ikke blot målinger fra Borupgård, men alle målinger. Derfor spørger mange landmænd: Hvorfor skal landbruget så slås med verdensfjerne modeller?
Landmænd er ikke miljøsvin
Flemming Fuglede Jørgensen er glad for, at han har fået gennemført de mange målinger.
”På et tidspunkt begyndte også jeg jo at spekulere på, om jeg vitterligt var et miljøproblem, fordi jeg gødede mine afgrøder. Jeg har nu – igennem målingerne – fået bevis på, at det er jeg ikke. Det er jo, som også fagkundskaben understreger, ikke den gødning, vi anvender på marken, der er skyld i en stor næringsstofudvaskning”, siger han og fortsætter:
”Og det gælder jo generelt for alle landmænd, som gøder deres afgrøder på en ordentlig måde, og ellers sørger for, at jorden er bevokset med afgrøder. Danske landmænd er ikke miljøsvin. Det er gennem disse målinger påvist endnu engang. Landmænd er gode og ansvarlige fødevareproducenter.”
Faglig direktør: Målingerne er vigtige
”Målingerne er dokumentation for, at det sædvanligvis ikke er fra vintersædsmarker, der kommer en væsentlig udvaskning af næringsstoffer”, understreger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
Det er det, Bæredygtigt Landbrug har sagt hele tiden, og som også er understøttet af professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, der flere gange har udtalt, at det er ikke gødningsmængden på landbrugsjord, der er afgørende for udvaskningen, når man gøder indenfor reglerne.
De lave tal for markernes næringsstofudledning stiller spørgsmålstegn ved de anvendte modeller og ved kravet om ekstra-ekstra-efterafgrøder, som nu kræves.
”Det hjælper altså ikke at rense for næringsstoffer, der ikke er der”, påpeger Jørgen Evald Jensen.
I enkelte områder kan der af naturlige årsager være en højere næringsstofudledning. Det afhjælpes bedst ved etablering af minivådområder – som der for alvor er kommet gang i nu.
”Men man kan ikke rense to gange for de samme næringsstoffer,” siger Jørgen Evald Jensen og tilføjer:
”Derfor bliver det helt galt, når der i oplandet til et minivådområde, der renser effektivt, opretholdes ekstra krav om efterafgrøder. Det er ren politik, i virkelighedens verden er det nonsens.”
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk
