Landbrugspakken er en succes

Det er efterhånden slået fast med syvtommersøm, at vi kan gøde fornuftigt, som det sker nu – uden at skade miljøet, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør

joergen-evald-jensen-placeret-goedning-april-2016

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring

Afgrøder kræver næringsstoffer – og har således brug for gødning, hvis danske landmænd fortsat skal producere korn i god kvalitet og med et tilstrækkeligt proteinindhold.

Igen i år er det bevist, at Landbrugspakken med de øgede gødningsnormer er en succes:

Ikke nok med at danske landmænd nu igen producerer kvalitets-korn, så både folk og fæ får mere af det livsvigtige protein i deres fødevarer og foder fra dansk landbrug, og at landmændene på ny er i stand til at afsætte deres varer på de internationale markeder. Vi ved også fra den netop offentliggjorte Novana-rapport fra Aarhus Universitet (den årlige status for vandmiljøet), at kvælstof-udledningen til kystvandene er stort set uændret gennem de seneste mange år, både i perioder med og uden reducerede gødningsnormer. De nyeste udledningstal er endog dalende.

Eksperterne har sagt det længe: Det er ikke gødningsmængden på det dyrkede areal, der afgør udledningens størrelse.

Det er efterhånden slået fast med syvtommersøm, at vi kan gøde fornuftigt, som det sker nu – uden at skade miljøet.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i en hel del medier).

2 kommentarer til “Landbrugspakken er en succes”

  1. Grundstoffet N, kvælstof er forudsætningen for planternes evne til at gro.

    Grundstoffet P, fosfor giver planterne styrke til at modstå tørke og plantesygdomme. Uden næring, intet grønt til at optage luftens CO2. Næring findes på to former, mineralsk næring og organisk næring. Den bedste næring for planterne er organisk, som holder planternes rødder sunde, desværre har samfundet udledt denne ressourcer via spildevand til ødelæggelse af vandmiljøet.

    Grundstoffet K, kalium bestemmer hvor meget protein planterne indeholder. Når planter ikke får kalium, bliver de kun til træstof, som mavens tarmflora ikke kan udnytte. Muligvis har samfundet snydt sig selv, ved ikke at være opmærksom på indholdet af kalium i affaldsproduktet slagge, fra kulkraftværkerne:

    Olieplanten raps har eksempelvis behov for tilførsel af svovlholdig gødning, men da kraftværkerne fra primo 1980’erne indførte elektrofilter som røgrensning, viste der sig behov for at gøde med grundstoffet S, svovl på rapsmarkerne. Så derfor fik markerne ikke længere næring via flyveaske, men asken kunne sælges til cementfabrikkerne.

    Sandsynligvis har samfundet snydt sig selv angående et andet affaldsprodukt som kom fra kulkraftværkerne, der nu fornuftigt nok udfases. For mange år siden sagde en lastbilchauffør til mig, da han læssede slagge af til stabilisering af en vej, at han mente slagge kunne bruges som gødning, men kraftværkerne har alle årene bortgivet slaggen, og såvidt jeg ved, har vejvæsnet benyttet slagge på lige fod med stabilgrus. Men angående slaggens værdi som gødning eller plantenæring, så er det først nu jeg forstår at det kan være rigtigt, fordi jeg husker at det græs som siden groede langs denne vej, var meget frodigt og blødt.

    Jeg har set information som indikerer, at slagge nutildags deponeres i miner men også nær kysten og endnu værre muligvis benyttes ved udbygning af havne, det er fatalt for vandmiljøet. Endnu anses slagge fra affaldsforbrændingsanlæggene anses som en miljøgift, på grund af dets indhold af såkaldte tungmetaller, men denne frygt er sandsynligvis ubegrundet, fordi at jordmineraler i nogen udstrækning er tungmetaller, som ikke flyttes med jordvæsken. Når slagge placeres i planternes rodzone, optager planterne hvad der er godt for dem.

    Gift for mennesker og vandmiljø, er næring for planter.

Deltag i debatten

Scroll til toppen