Ingen stor folkeopstand mod glyphosat

Det går ikke ligefrem stærkt med at samle underskrifter til et såkaldt borgerforslag om at forbyde Roundup

marksprøjte-foto-hardi.dk

Det siges, at Roundup og dets aktivstof glyphosat er vældig upopulær i den menige befolkning. Det er dog svært at få øje på den brede folkelige opstand, hvis man ser på en underskriftsindsamling, der har været i gang siden den 11. juni i år:

Ifølge Landbrugsavisen har et borgerforslag om at forbyde salget af Roundup og andre bekæmpelsesmidler indtil nu kun opnået 32.416 underskrevne støtteerklæringer fra danskerne. Det kræver 50.000 underskrifter, hvis Folketinget skal behandle forslaget – og fristen er den 8. december. Det skulle overraske meget, om ikke initiativtagerne når i mål inden fristudløb – men der er under alle omstændigheder en hel del andre borgerforslag, der har haft mere vind i sejlene…

Forslagsstillerne bag forslaget om et Roundup-forbud så egentlig gerne, at brugen af sprøjtemidler også blev forbudt i landbrugsøjemed – men i første omgang koncentrerer man sig om salget til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

Du kan læse hele artiklen i Landbrugsavisen HER.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har tidligere understreget, at glyphosat bliver umuligt at erstatte fuldt ud som ukrudtsmiddel, hvis det skulle blive forbudt. En øget mekanisk bekæmpelse af ukrudt vil i øvrigt medføre en øget udledning af CO2, og et glyphosat-forbud kan altså skade klimaet, fremgik det af hendes ministersvar – som du kan læse om via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top