Ingen regler for tjek af utætte boringer

Selv hvis vandværkerne finder utætheder, behøver de ikke gøre noget ved det. Foreningen Danske Vandværker anerkender, at utætte boringer er vandværkernes ansvar

Susan Münster fra Danske Vandværker

Utætte vandværksboringer kan stå i årevis og lade pesticider og nedbrydningsprodukter sive ned i drikkevandet – både tilladte og forbudte.

Det må de gerne, for der er ingen regler for, at vandværkerne skal teste boringerne. Hvor landmænds brug af pesticider bliver reguleret efter strenge krav og bliver udsat for rigid kontrol, så er livet lettere for vandværkerne. Der er ingen regler for, at vandværkerne behøver at kontrollere deres boringer for utætheder, og skulle de finde en utæt boring, så behøver de ikke gøre noget ved den.

BL-direktør: Absurd

”Det er jo absurd. En bil skal til syn, og har den et defekt udstødningsrør, skal det repareres, så det ikke forurener. Det burde være det samme med vandværksboringer”, siger Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Han mener, at der bør være nogle faste regler for, hvornår en boring bør testes. Ellers risikerer man, at utætte boringer giver et forvredet billede af, hvor sikre godkendte pesticider er. Her peger han på et konkret eksempel fra Fyn, hvor en boring 20 gange i træk har haft det godkendte ukrudtsmiddel bentazon over kravværdien på 0,1 mikrogram/liter. En undersøgelse har vist, at boringen er utæt.

En tæthedsprøvning kan variere alt efter boringens udformning og dybde, men et brøndborerfirma oplyser til Bæredygtigt Landbrug, at prisen oftest vil ligge under 10.000 kr. Utætte boringer kan også medføre andre forureninger som e. coli-bakterier, spildevand og lignende.

Men selvom det er en overkommelig pris for vandværkerne, er der intet krav om det i lovgivningen. Hvis et vandværk laver en prøve af en boring, og det viser sig, at den er utæt, så er der heller ikke et krav om, at vandværket skal forsøge på at reparere boringen. Kommunerne er tilsynsmyndighed på området, men der er tydeligt ikke fokus på området. De kan i princippet stille krav til vandværkerne, men det sker sjældent.

Mange vandværker sparer pengene

En optælling foretaget hos vandværker i Nordfyns Kommune viser ifølge Bæredygtigt Landbrugs research, at kun syv af 89 vandværksboringer er blevet testet for utætheder.

Hos Vandforsyning Syd i Odense, der er et kommunalt vandværk, er det standard at gøre det hvert 10. år. Der bliver det udført med kameraundersøgelse.

De har otte boringer i Nordfyns Kommune. Fire boringer er ikke blevet testet, men det er fordi, de blev overtaget af vandværket i 2017 og i øjeblikket ikke er i brug. Men vandværket er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hvordan andre kommunale vandværker har deres praksis er ukendt.

Så i Nordfyns Kommune er det er værst hos de private vandværker, hvor kun tre af 81 boringer har fået et tjek.

Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker (foreningen for de private vandværker), mener, at boringerne er noget, vandværkerne skal holde styr på.

”Uanset hvad, så er det vandværkets ansvar at sørge for, at deres vandværk og systemerne om vandværket er i orden”, siger Susan Münster og peger på, at det tydeligt fremgår af vejledningen ”Kvalitetssikring på almene vandforsyninger”.

”Hvis noget ikke er i orden, så skal vandværket gøre noget ved det”, forklarer hun.

Hun anbefaler, at vandværker har det som en del af rutinerne at teste boringerne for tæthed.

”Hvis du er et fornuftigt vandværk, så tjekker du dine boringer, ligesom du tjekker dine ledninger”, forklarer hun.

Susan Münster peger også på, at kommunerne har en mulighed for at kræve, at vandværker skal lave en utæthedsprøvning. Det ser dog tydeligvis ud til ikke til at være standard i Nordfyns Kommune. Der findes ingen national statistik.

Læs serien om vandværks-pesticiderne

Bæredygtigt Landbrug har tidligere afsløret, hvordan sløjfede boringer på grund af pesticider, vandværkerne selv har anvendt, er blevet brugt som politisk løftestang til at indføre såkaldt boringsnære beskyttelsesområder. Dét kan du læse mere om HER (der er links til de øvrige artikler i bunden af denne artikel).

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen