Hvorfor konfronteres venstrefløjspolitikere aldrig med kritiske spørgsmål om økologi og klima?

Problemet er ikke, at medierne skriver om klima, tilbagetrækning eller børnehaver. Problemet er måden, de gør det på – og hvad der ikke bliver taget op – skriver journalist Morten Okkels

blok-og-kuglepen-bl

Af Morten Okkels, journalist på hjemmesiden www.indblik.net, mok@indblik.net

Indblik.net baserer sig som bekendt på, at mainstream-medierne er venstreorienterede i deres redaktionelle valg.

Det har stået klart for os, som deltager. Men vi har også fået spørgsmål, om det nu er så slemt. Dette er et fair spørgsmål, som vi må svare på, ligesom vi selv forventer fornuftige svar fra andre.

Lad os huske tilbage på folketingsvalget i juni, mens det stadig kun er et halvt års tid væk. Hvad handlede det om? Det handlede groft sagt om klima, tilbagetrækning, børn og udlændinge. Medierne skal selvfølgelig dække disse emner, der har folks interesse. De skal imidlertid også gøre det nuanceret.

Et flashback til efterlønnen

Socialdemokratiet havde en effektiv kampagne om tilbagetrækningsreform (’Hvornår bliver det Arnes tur’). Det blev et studie i, hvordan medierne slugte den gode case. Ingen har i virkeligheden noget imod, at bryggeriarbejderen Arne med den nedslidte krop får noget støtte i sin alderdom.

Medierne påpegede rigtig nok, at S aldrig havde defineret, præcis hvem der skulle hjælpes af nye regler om tilbagetrækning. Men det gik de flestes næse forbi, at når særlige rettigheder skal tildeles en gruppe personer ud fra objektive kriterier (at man for eksempel går ud fra antal år på arbejdsmarkedet i et bestemt fag, frem for at kræve lægelige vurderinger), vil den også gå til nogen, der ikke har stort behov for den.

Disse personer ser man bare ikke på tv, som man ser en nedslidt Arne. Men problemstillingen handler om dem, lige så meget som den handler om ham. Det formåede Socialdemokratiet at aflede opmærksomheden fra, og de skal ikke høre for at spille deres kort rigtigt. Men manøvren burde kunne genkendes af flere journalister, al den stund at det er problemet med efterløn om igen.

Det store klimavalg

På samme måde gjaldt det klima- og børnehavediskussionerne. Lad endelig medierne tage disse temaer op. Men venligst uden en slagside, hvor det kun er Alternativets løsninger, der ligger på bordet: Mindre flyrejser, mere veganisme osv. Hvor tit skete det derimod under valgkampen, at en venstrefløjspolitiker blev konfronteret med, at økologi ikke er klimavenligt – eller nærmest hvilket som helst kritisk spørgsmål om forcerede normeringer for pædagoger?

Alle går grundlæggende ind for, at både Arne og klimaet og børnene skal have det godt, ligesom ingen er imod rent vand eller tog til tiden. Derfor mangler journalisterne – i hvert fald mange af dem – fantasi til at stille spørgsmål på disse områder, der går ud over banaliteterne. Sammenlign med reaktionen, hvis nogen foreslår en skattelettelse eller lempeligere vilkår for industrien. Da bliver de kritiske knive slebet. I øvrigt præcis som det skal være, for alle politikere og politiske forslag fortjener kritisk modspil. Vi tillader os bare at tage til efterretning, når det kritiske blik i mainstream kun går den ene vej.

De fraværende temaer

Så vidt, hvad vi taler om.

Nok så vigtigt er, hvad vi ikke taler om.

Folketingsvalget 2019 var måske et usædvanligt valg på nogle punkter, men i andre sammenhænge en dybt konventionel affære. Der var nærmest intet om erhvervspolitik. Det kom ikke på dagsordenen, hvordan man skal sikre et rigt land i fremtiden. Der var heller ikke noget om, hvordan man får flere ud på arbejdsmarkedet.

Dette er interessant især i lyset af debatten om Arne, måske også en smule skræmmende. For på bundlinjen står, at mediedækningen handler mere om, hvordan vi kan redde folk fra at arbejde, end hvordan de fortsat kan arbejde, mens de er sunde og raske.

Det oplagte modsvar her er, at medierne beskæftiger sig med, hvad borgerne finder interessant, og at dette ikke omfatter erhvervspolitik. Det er et synspunkt, der kan underbygges af meningsmålinger til valgkampe, hvor folk vælger ”det vigtigste politiske tema for dig”, og her ligger emner som erhverv og landbrug konsekvent lavt.

Men jeg er ikke sikker på, det er en fair konklusion efter sådan en opstilling. Spørger vi en mand, om han er meget interesseret i erhvervspolitik, svarer han gerne nej, hvis ikke han selv er en erhvervsmand. Spørger vi derimod en mand, om han er interesseret i, at han stadig har et job næste år, er responsen måske mere vedkommende.

Denne kobling mangler imidlertid, ligesom spørgsmålene om, hvordan man kan få råd til flere pædagoger, samtidig med at industri og landbrug skal producere mindre. Eller andre tematikker, der er sværere at koge ned til den fristende forvridning, at det handler om godt og ondt, og hvilke politikere der ligesom bare er de ”allergodeste”.

Borgerlige sejre, borgerlige nederlag

Afslutningsvist skal jeg se på et spørgsmål, jeg måtte besvare, som jeg har tænkt en del over. Det lyder: Hvis medierne virkelig er så venstredrejede, som jeg og Indblik.net påstår, hvordan kan det så være, at borgerlige partier har vundet de fleste valg i det nye århundrede?

Mit umiddelbare svar var, at der heldigvis stadig er folk, der bruger deres sunde fornuft. Det er et svar, men måske et lidt nemt svar. Et bedre, supplerende svar er, at indvandringsdebatten ikke har den samme slagkraft i vælgernes bevidsthed, som den havde før. Uden islam og indvandring havde Fogh sikkert stadig vundet i 2001, men der havde ikke været V-statsministre i 14 ud af 18 år siden.

Det var de borgerlige partiers privilegium i de seneste to årtier, at de havde dette trumfkort. Det var beklageligvis også deres sovepude, for det gjorde det mindre vedkommende for politikerne at bygge videre på den borgerliggørelse af befolkningen, der ellers var foregået i slutningen af det 20. århundrede.

I den forstand var udfaldet af valget på grundlovsdag 2019 kun en officiel markering af et nederlag, der allerede forelå. Men det er en anden analyse, vi evt. kan vende tilbage til.

(Indlægget har også været bragt på www.indblik.net – og skribenten Morten Okkels, som er tidligere journalistpraktikant hos Bæredygtigt Landbrug, har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top