Af Peter Kiær, bestyrelsesmedlem i Fair Spildevand og Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev
Titusindvis af danske husstande risikerer at lide under visse kommuners heksejagt på borgerne i det åbne land – i hvert fald hvis ikke Højesteret får lov at tage stilling til det vigtige spørgsmål:
Kan man virkelig pålægge husejere og landmænd krav om tvangs-kloakering eller andre renseløsninger til langt over 100.000 kr., når kommunen ikke kan dokumentere, at der udledes noget som helst fra den pågældende matrikel til vandløbet?
Byret og landsret uenige
Loven kræver således en konkret vurdering, hvilket byretten gav en lodsejer medhold i. Landsretten kom efterfølgende med en stik modsat afgørelse, der åbenlyst byggede på både misforståelser og faktuelle fejl. Nu håber vi inderligt i foreningen Fair Spildevand, at Procesbevillingsnævnet giver os lov til at føre den principielt vigtige sag hele vejen til Højesteret.
Kommunerne aner tydeligvis ikke, hvilket ben de skal stå på: I Vordingborg har de efter Landsrettens afgørelse besluttet, at de slet ikke behøver foretage konkrete vurderinger, inden de udsteder påbud til sagesløse borgere på landet. I Tønder til gengæld har man sat alle påbuddene i bero, mens man afventer en mulig dom i Højesteret. I min egen hjemkommune Faxe er man for længst begyndt at anvende sporstof-analyser i forsøget på at følge udledningerne.
Også i kommunernes egen interesse
Vi kan forhåbentlig være enige om, at ingen redder vandmiljøet ved at overregulere folk, der ikke forurener.
Ikke mindst kommunerne må have en interesse i en både saglig og faglig korrekt vurdering, da de ellers skal ud og finde andre årsager til forureningen, hvis/når det viser sig, at pålagte omkostninger til borgerne ikke har båret frugt.
Derfor er det i alles interesse at undgå både nyttesløse og uretfærdige restriktioner.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse udgaven i JydskeVestkysten HER og Maskinbladets version HER).
