Steen Gade lukker øjnene for økologi og spildevand

Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver kommenterer miljøklumme-skribents forslag om både flere og bedre grønne afgifter

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Danmark er hjemsøgt af politikere, som vil begrænse CO2-udledningen med 70 procent og samtidig fordoble den økologiske produktion.

Det bliver man mindet om med miljøklumme-skribenten Steen Gades Altinget-indlæg ”Vi kommer ikke uden om flere og bedre grønne afgifter”.

Det er imidlertid forlængst dokumenteret, at økologisk mad udleder 50-70 procent mere CO2 end almindelig mad på grund af lavere udbytte (lig med større arealforbrug) og mere jordbehandling med større CO2-udledning til følge fra både jordbunden og den maskinelle behandling.

Derfor bør den politiske økologi-støtte ændre fortegn, så den bliver en klimaafgift.

Og når Steen Gade henviser til, hvad han kalder ”miljøpolitikkens grundregler” (at det er forureneren, der skal betale, og at vi skal følge forsigtighedsprincippet), så bør han interessere sig mere for spildevand, som han har forsømt at gøre opmærksom på i mange, mange år. Spildevandsudledningerne i vandmiljøet er et kæmpeproblem, som politikere har tendens til at overse.

(Indlægget fra Steen Gade, som Poul Vejby-Sørensen kommenterer på, kan du læse via linket HER).

Scroll to Top