Ønsker naturfredningsforeningen ikke et rent miljø?

Politikere og miljøorganisationer, der siges at kæmpe for miljøet, fralægger sig ansvaret for egen forurening og giver landbruget skylden

20180301baeredygtigt-personale031

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Tørringvej 30, Jelling

Så har Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) igen udskammet landbruget. Og den får ikke for lidt: ”Miljøministeren skal i gang med at rydde op efter blandt andet en fuldstændig fejlslået landbrugspakke”. 

Og videre: ”Landbrugspakken var indiskutabelt noget af det miljøpolitisk dummeste, der er sket i nyere tid. Dyrt for naturen, miljøet og klimaet samt dyrt for danskerne. Landbrugspakken og tankesættet bag tilhører en anden tid”.

På mine kollegers og egne vegne føler jeg mig dybt krænket, mobbet og usagligt behandlet. Usmageligt, at du på den måde igen udstiller et erhverv og de folk, der dagligt arbejder for at lave gode og sunde fødevarer til dig og 15 mio. andre mennesker. Som om, at landbruget bare ønsker at ødelægge vores fælles natur. Jeg håber, andre folk kan se, hvor ensidig en hetz DN kører mod landbruget.

Læser DN-folkene ikke vandområdeplaner?

Ufatteligt, at DN gang på gang puster sig op til, at nu skal miljøet reddes, og at landbruget nærmest skal lukkes. Dog mærkeligt, at når der er så mange ”kloge” hoveder ansat i DN, at ikke én af dem gider læse i de Vandområdeplaner 2015-2021, som Miljøministeriet har udsendt og som vandløb reguleres efter:

Side 68: ”Ud over fysiske forhold er spildevandsbelastningen en meget væsentlig årsag til, at vandløbene ikke har en god økologisk tilstand. Udledning af spildevand til vandområder sker primært fra fælles renseanlæg, regnbetingede udløb samt fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse”. Hov, hvor kom den lige fra – spildevandsbelastningen – et ord der ikke findes hos DN.

Desuden står der, at vi har 19.000 km vandløb i Danmark, og at 1/3 af dem ”ikke opfylder miljømålsætningen på grund af spildevandsudledninger”. Altså 6000 km vandløb der aldrig kommer i god tilstand, så længe der udledes spildevand.  Det skyldes primært spildevandets indhold af organisk stof (lort, tungmetaller, medicin- og hormonrester). Men prøv så lige at se den næste: ”Tilførslen af kvælstof og fosfor fra spildevandet har derimod en relativ lille betydning for miljøtilstanden i vandløbene”.

Så skal man da heller ikke være særlig intelligent for at kunne regne ud, at kvælstof og fosfor fra landbruget nok heller ikke er det, der ødelægger tilstanden i vandløb og søer. Tænk sig, at nu er vi i de seneste mange år udråbt som de store syndere, og der er lavet det ene tåbelige og bureaukratiske tiltag efter det andet mod os. Så få nu det lort fjernet fra vandløbene, så vi kan få vore fisk tilbage. Det er jo tåbeligt, at landbruget får skylden, samtidig med at vi kan se andres efterladenskaber ligge og flyde i vandløbene.

Så meget lukker byerne ud

Jeg har i et andet skriv (”Ingen løfter et øjenbryn”) belyst de store mængder, byerne lukker ud. I kæmpe rør lukker København 7,5 mio. m3 urenset spildevand 1,5 km ud i Øresund – så er det væk! Det svarer til 21 lastbiler i timen døgnet rundt.  Disse ”regnbetingede” overløb finder sted cirka 60 gange om året. Det er mere end én gang hver uge. Godt, man ikke skal drive landbrug derovre, hvis der er skybrud hver uge? Tænk lige over, når I sidder på toilettet, at en gang om ugen løber det lige i havet sammen med det fra vaskemaskinen. Også fra Christiansborg!

Og i fremtidsplanerne for byerne står: Det varer mellem 20 og 50 år, inden de har lavet separat kloakering. Hallo, det er altså 20 år siden, vi fik styr på vores miljø i landbruget. Vi opbevarer alt vores husdyrgødning i tætte gylletanke, der kontrolleres jævnligt. Vi har ingen tilladelse til overløb. Er en tank fuld, lejer vi da plads i en tank hos en nabo. Husk på, at gyllen har stor næringsværdi til planterne på markerne, så det ville da være hovedløst at lukke den i havet.

Gyllen er til gengæld ren

Det er jo så det, man gør i byerne – lukker de gode næringsstoffer i havet – dem ville vi da gerne bruge til vore planter, især en tid med fokus på klimatiltag. Men her er der også lige et større problem. Det slam, der trods alt sorteres fra i rensningsanlæggene, er så forurenet med tungmetaller og miljøfremmede stoffer, at det ikke må bruges på økologiske marker eller marker, hvor der græsser malkekøer, eller marker med korn til mel eller øl. Dvs. at ”menneskegylle” forurener vore marker med ting, der ikke findes i dyregylle. Vores gylle er så ”rent”, at det bruges i stor stil af økologiske planteavlere, der ikke har andre muligheder for næring til deres marker. Helt lovligt.

Gruppemobning giver et godt sammenhold…

Tit ser jeg ”du flytter bare fokus væk fra landbrugets forurening og peger fingre ad andre”. NEJ, det er lige omvendt: Politikere, DN, Greenpeace og andre, der påstår, at de kæmper for miljøet, fralægger sig ansvaret for deres egen forurening og giver os skylden. Kom nu ud af busken – vil I virkelig acceptere dette miljøsvineri? Jeg vil ikke! Vil du?

Som vores spøjse nevø, der går i 5. klasse, sagde sidst, han besøgte os: ”I vores klasse går vi ind for gruppemobning – det giver et godt sammenhold i klassen”. Jeg begynder at forstå ham.

(Indlægget har også været bragt i forkortet udgave i Avisen Danmark – fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S – og dén version kan du læse HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen