”Man glemmer, at jo mere intensivt vi dyrker jorden, jo mere CO2 binder vi i den!”

BL-medlemmerne Knud Jeppesen og Peter Kiær deltog tirsdag eftermiddag i radiodebat om udtagning af landbrugsjord

logo-softshelltoej-logo-bl-3

To af Bæredygtigt Landbrugs mest aktive medlemmer – landmand Knud Jeppesen fra Jelling ved Vejle samt bestyrelsesmedlem og svineavler Peter Kiær fra Haslev ved Ringsted – slog tirsdag eftermiddag et slag for dansk landbrugsproduktion.

Det skete i P1 Debat på Danmarks Radio, hvor værten Gitte Hansen med udgangspunkt i Det Radikale Venstres nylige forslag spurgte: Skal vi fjerne en tredjedel af dansk landbrugsjord og omdanne markerne til skov, græsenge og fri natur?

Mere intelligent plan, tak!

Svaret er – og det kommer næppe bag på ret mange – et rungende nej fra såvel Knud Jeppesen som Peter Kiær:

”Alle kan se, at det kan være en god idé at udtage lavbundsjordene. Men skal man udtage mere landbrugsjord, skal man gøre det intelligent. Man glemmer, at jo mere intensivt vi dyrker jorden, jo mere CO2 kan vi binde i jorden – og det burde der forskes mere i”, forklarede Knud Jeppesen – og tilføjede, at landmænd over hele kloden sådan set har en forpligtigelse til at mætte en voksende verdens-befolkning.

Det kan man slet ikke tillade sig…

Peter Kiær er enig. Han forklarede i radioprogrammet, at teknologi – ikke nedlæggelse af landbrugsdrift – skal være med til at redde klimaet:

”Hvordan i alverden kan man tillade sig at tage en tredjedel af god dansk landbrugsjord ud af produktion?”, spurgte han.

Nye Borgerlige imod nationalt reduktionskrav

De to landmænd fik i radiodebatten opbakning fra Nye Borgerliges folketingsmedlem Peter Seier Christensen. Han gjorde opmærksom på, at det er helt på månen at se på klimaproblemet som et isoleret dansk problem – hvorfor han og hans parti heller ikke bakker op om ambitionen om at sænke den danske CO2-udledning med 70 %:

”Hvis ikke maden produceres i Danmark, forsvinder efterspørgslen jo ikke. Den samlede globale CO2-udledning stiger som følge af det radikale forslag. Vi har noget af det mest effektive landbrugsjord her i Danmark og er faktisk forpligtet til at producere mange fødevarer”, lød det fra Peter Seier Christensen.

Hvad med fødevarekrisen?

Også Mads Christensen fra Greenpeace, Rasmus Nordqvist fra Alternativet, Per Kølster fra Økologisk Landsforening samt den radikale Zenia Stampe deltog i radioprogrammet. Fra alle disse aktører var der naturligvis opbakning til forslaget om at udtage dansk landbrugsjord.

”Vi står ikke bare i en klimakrise men også i en naturkrise”, lød det fra Zenia Stampe – som dermed behændigt undlod at nævne den fødevare-krise, FN jævnligt advarer imod…

Zenia Stampe garanterer kompensation og frivillighed

Ret skal være ret. Både Zenia Stampe og Per Kølster sagde undervejs i debatten også ting, som konventionelle landmænd sagtens kan tåle at lægge ører til uden at få kronisk hovedpine. Zenia Stampe garanterede således, at landmænd kun skal afgive jord mod god kompensation – og på frivillig basis:

”Ingen kommer som en tyv om natten og tager folks jord”, sagde hun.

Per Kølster mente, at revolutionen med at udtage så megen landbrugsjord bør være en langsom en af slagsen:

”Man kan ikke bare sådan trække tæppet væk under landbruget”, sagde formanden for Økologisk Landsforening.

Også fokus på finansiering samt landbrugsstøtte

Debatten fokuserede ligeledes på finansieringen af forslaget (Det Radikale Venstre lægger op til at lade finanssektoren betale ordningen via selskabsskatterne), ligesom deltagerne kom ind på en eventuel omlægning af landbrugsstøtten.

Du kan høre tirsdagens P1 Debat “Væk med markerne?” ved at klikke på linket HER.

Bæredygtigt Landbrug har også for længst reageret på det radikale forslag om at udtage en tredjedel af den danske landbrugsjord. Det kan du læse mere om HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

1 kommentar til “”Man glemmer, at jo mere intensivt vi dyrker jorden, jo mere CO2 binder vi i den!””

  1. I følge påstanden i overskriften burde de mest i intensive landbrug vel i grunden belønnes af staten.
    Problemet er bare at staten består af forbrugere, og forbrugerne så hellere belønninger delt ud blandt økologiske producenter. Det er konventionelt landbrugs dilemma.
    Det lyder ganske fornuftigt at en jordejer kan gøre med sin jord som han vil inden for lovene. Hvis det derimod drejer sig om at en stadig mindre gruppe ejer mere end halvdelen af landets jord og staten yder bidrag til produktionen så er det sandsynligt at begreber som almenvellet og proportionalitet træder i kraft. Det betyder i praksis at hvis få har en majoritet kan samfundet på lovlig grund gribe ind.

Deltag i debatten

Scroll til toppen