Kære Dan Jørgensen – landbruget kan indfri dine klimamål!

Hvis du og din regering afliver skrækken for kvælstof, kan vi landmænd indfri CO2-ambitionerne – lyder det fra landmand Henrik Møller Andersen til klimaministeren

byg i august 19 (2)

Af landmand Henrik Møller Andersen, Frederiksens Allé 4b, Svindinge, 5853 Ørbæk

Da du, Dan Jørgensen, blev klimaminister, udtrykte du, at du havde problemer med at finde løsninger på jeres CO2-krav.

Men det har landbruget utroligt nemt ved at indfri for dig og samfundet, vi kan nå det inden 2023. Hvordan nu det?

De reducerede kvælstofmængder, landbruget har måttet leve med i 20-30 år, ser vi nu konsekvensen af. Kulstof og humusindholdet i den danske landbrugsjord er nu på grund af den reducerede kvælstoftildeling blevet brændt af som CO2.

Kort over Nordeuropa viser, at kulstofindholdet i den danske landbrugsjord er kritisk lav, faktisk det laveste i Nordeuropa. Det er givet, at når vores højt forædlede afgrøder ikke får den næring, de har behov for, og som bør være frit tilgængelig, så tager de af det kvælstof, der er bundet i kulstof og humus. Derved bliver kulstoffet opløst og frigivet som CO2, kvælstof og fosfor. D.v.s. vi har opnået det modsatte af det, der var hensigten!

Hvorfor er kvælstof kun et problem i Danmark?

Hvordan er vi havnet i den prekære situation?

Jeg har altid undret mig over, hvorfor Danmark er det eneste land i verden, hvor påstanden er, at kvælstof er farligt og et problem. Men en stor del af den påstand stammer fra Aarhus Universitet, og en professor i havbiologi.

Professorens påstand er, at kvælstof skal begrænses, for at undgå en stor algevækst, og derved undgå iltsvind i Østersøen og Kattegat og danske fjorde.

Men der, hvor det går galt, er, at det værktøj, professoren bruger, er det samme værktøj, som vi landmænd bruger, for at finde ud af den optimale balance i alle plantens næringsstofbehov.

Det forståelsesværktøj, vi bruger i landbruget, er et trækar (Justus von liebings minimumslov), hvor hver stav udgør et næringsstof, bl.a. kvælstof, fosfor, kali, svovl, m.fl. For at karret kan fyldes, skal alle stavene være lige lange, og det betyder, at hvis en af stavene (f.eks. kvælstofstaven) er kortere, vil det reducere udbyttet i marken.

Ved et utal af forsøg og forskning har landbruget igennem generationer fundet frem til, hvad der skal til for at indfri den balance, og den er ikke ens, om det er hvede, raps, kløver eller sukkerroer.

Værktøjer skal bruges de rigtige steder

Der, hvor der opstår en skæbnesvanger fejltagelse, er, når en professor i havbiologi bruger dette værktøj i havets flora. Det værktøj, vi bruger, er beregnet på monokultur, altså græs, hvede, raps, kløver eller sukkerroer.

Monokultur i vand og hav er på ingen måde mulig. Alle organismer, store som små i havets fødekæde, er afhængig af næringsstofsammensætningen. Og de enkelte organismer bliver dominerende, afhængig af hvordan næringsstofsammensætningen er. Og her går det galt for professoren, for når der er for lidt kvælstof i forhold til fosfor, er det blågrønalgerne, der bliver dominerende. Blågrønalgen har blot det problem: Den kan ikke gå ind i fødekæden og kan virke giftig.

Det betyder, at det, der afgør havets floras sammensætning, er forholdet mellem de forskellige næringsstoffer, hvor kvælstof/fosfor-forholdet er det mest afgørende.

Forholdet mellem kvælstof og fosfor

Oceanograf Alfred C. Redfield beskrev i 1934, at forholdet mellem en række næringsstoffer, herunder kvælstof og fosfor, er afgørende.

Og det viste sig, at når forholdet mellem kvælstof og fosfor var 7 til 1 på vægtbasis, gav det de mest optimale forhold for fødekæden i havet.

Det betyder, at vores havbiolog, hvis han var snedker, og stod for at skulle lave et konferencebord i mahogni, og her brugte en murske som værktøj i stedet for en høvl – ja, så blev resultatet absolut ikke brugbart.

Hvordan når vi CO2-reduktionen inden 2023?

Ganske enkelt ved at gøre det, naturen har gjort i ufatteligt mange millioner af år, og er årsagen til, at vi kan bruge så enorme mængder kul og olie, for at forbedre vores tilværelse.

Dengang denne proces startede, var der så store mængder CO2 til rådighed i atmosfæren, at det har givet grundlag for produktion af de enorme mængder kul og olie, som vi har glæde af i dag. Vækstbetingelserne dengang må have været formidable, siden der blevet produceret så meget energi.

Hjælp processen på vej

Hvis vi nu hjalp den proces lidt på vej, ved at tildele hver hektar 92 kg kvælstof, 20 kg fosfor og 12 kg svovl, vil det forbedre jorden med 1 ton humus pr. hektar. I det ton humus vil der være bundet 2,16 tons CO2. Ganger vi så med ca. 3 mio. hektar landbrugsjord i omdrift, bliver det til ca. 6,5 mio.. ton CO2.

Denne reduktion bliver nok den billigste CO2-besparelse, der kan opnås, og vil kunne bruges i over 100 år. Samtidig vil landbrugsjorden blive forbedret på en masse områder, bl.a. mere frugtbar, mere dyrkningssikker og mindre tørkefølsom. Den større mængde organisk materiale vil blive en bedre beskyttelse af vores grundvand, fordi den større biologiske aktivitet vil nedbryde de planteværnsmidler, vi bruger.

Utopi? Så bevis det!

Svært at sluge kameler – også for embedsmændene

Jeg har netop været i Knuthenborg Parken og så bl.a. kameler – indrømmet, det må være svært at sluge sådan en.

Det bliver lige så svært at få slugt de politiske kameler, foruden en masse andre kameler, også for embedsstanden i nogle ministerier og styrelser samt diverse interesseorganisationer, der har et horn i siden på landbruget. De kan risikere at blive arbejdsløse, da tingene bliver meget nemmere at administrere.

Jeg læser ofte, at når samfundet og politikerne står over for svære problemer, skal de bare løse det med nytænkning, så prøv det.

(Indlægget er også sendt til Jysk Fynske Medier samt Morgenavisen Jyllands-Posten, der imidlertid begge har afvist at bringe det. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at det i stedet bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen