”Vandværker ødelagde grundvand”.
Sådan var overskriften i en artikel i Jyllands-Posten i juni 1998. Den fortæller historien om, hvordan et stort antal vandværker i Danmark brugte Prefix direkte oven på boringerne.
”Hundreder af vandværker har selv brugt ukrudtsgifte omkring vandboringer. Dermed er sprøjtemidlerne ufortyndet endt i grundvandsmagasinerne”, hedder det i artiklens indledning.
JP-artiklen bringer et interview med Anders Bækgaard, som var direktør i vandværks-organisationen DANVA indtil 2005.
”Men indtil for få år siden brugte man mange steder pesticider til at holde perlegruset omkring vandværkerne fri for ukrudt. De, der passede vandværkerne, satte en ære i, at der skulle se pænt ud – og de havde ingen anelse om faren ved at bruge ukrudtsmidler så tæt på boringerne. Siden er vi blevet uhyggeligt meget klogere”, sagde Anders Bækgaard i 1998.
Generelt problem bekræftet
Som det er fremgået af Bæredygtigt Landbrugs artikler, så indrømmer flere, at det var et generelt problem, at vandværker har brugt Prefix på boringer. Både chefkonsulent hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser), Lærke Thorling, og teamleder fra Aarhus Vand, Jørn-Ole Andreasen, har til Bæredygtigt Landbrug sagt, at det var helt almindeligt. Så de bekræfter altså historien fra 1998.
Det fremgår også af notater og rapporter fra perioden lige efter, at BAM-problematikken for alvor blev kendt.
Manipuleret historieskrivning
Alligevel forsvandt dette fakta i årene efter. Listen over, hvem der havde brugt pesticider, blev et navn kortere i den officielle historieskrivning fra myndighedernes side. Således skrev GEUS i sin årlige rapport om grundvand i 2001:
“BAM er fundet i 24 % af vandværksboringerne, og grænseværdien for drikkevand er overskredet i knapt 10 % af de undersøgte boringer. Det er forventeligt, fordi mange vandværkers boringer ligger tæt ved beboede områder, men også fordi nogle vandværker har anvendt moderstoffet dichlobenil omkring selve boringerne”.
Siden da er denne forklaring forsvundet fra rapporterne.
Det gjaldt også, når DANVA udtalte sig. Ved et debatmøde i 2017 i Odense arrangeret af foreningen Verdens Bedste Fødevarer kaldte seniorkonsulent fra DANVA, Claus Vangsgaard, det ”en skrøne”, da professor emeritus Jens Carl Streibig fra Københavns Universitet fortalte, at der havde været et stort forbrug af dichlobenil på offentlige vandværker.
Erkendelse: Forkert formulering
”Der er enkelte, der har gjort det, men langt de fleste har ikke”, sagde Claus Vangsgaard dengang.
Nu erkender han overfor Bæredygtigt Landbrug, at udtrykket ”enkelte” ikke var korrekt, men han peger på, at der dengang var flere tusinde vandværker, så han mener ikke, at ”hundreder af vandværker” gør, at det var almindelig praksis hos DANVA’s vandværker.
Stofferne blev fortyndet
Claus Vangsgaard, som har været i branchen siden 1997, mener også, at brugen af Prefix og andre totalukrudtsmidler på boringer betyder mindre hos store vandværker, fordi der sker en fortynding af stofferne ved større boringer. Hvis en boring udvinder store mængder vand, så vil koncentrationen blive lavere. Derfor mener han ikke, at vandværkernes brug af Prefix er et problem i dag.
Det skal understreges, at de koncentrationer og mængder BAM, der er fundet i dansk drikkevand, aldrig har været i nærheden af de sundhedsmæssige grænseværdier. Hverken akut eller i forhold til langtidspåvirkning.
Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup har allerede ytret sig kritisk om vandværkernes fortielse, det kan du læse mere om i artiklen HER. I bunden af dén artikel finder du også links til de øvrige artikler i serien om vandværks-pesticiderne.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
