Af Allan Holm Nielsen, cand.hort., ph.d., Tænketanken Growz
Stiig Markager forsøger at forklare, hvordan han mener at kunne vide, at der er udledt 700 ton mere kvælstof til havmiljøet i Danmark, baseret på de grafer og beregninger han har.
Og sidstnævnte er netop pointen – og problemet – for både Markager og landbruget: Der er tale om beregninger. Ikke målinger.
Ingen forbehold fra professoren
Hvis du får en bøde for at køre for stærkt, sker det på baggrund af en måling. Ikke en teoretisk beregning af, at du kunne have kørt for stærkt under de pågældende vejrmæssige og køretøjsmæssige forhold.
Hvis man endelig godtager, at beregninger kan bruges til at udtale sig på baggrund af, må man tillige medtage, at til beregninger som disse hæfter sig en vis usikkerhed. Og jeg ser ingen steder, at Markager forholder sig til netop denne usikkerhed. At man laver en statistisk test af linjen, man afsætter, på baggrund af de beregnede værdier, betyder jo ikke, at selve værdierne – de enkelte punkter – er korrekte. De er hver især også behæftet med en stor usikkerhed. Og den udelader man fuldstændig i den test, Markager gennemfører.
Behæftet med kæmpe usikkerhed
Lad mig forklare: Normalt, når man laver en statistisk test som denne, forudsætter man, at de enkelte punkter er målte værdier, og at disse målinger er valide, det vil sige, at det reelt er det, man er interesseret i at udtale sig om og repræsenterer værdien uden bias og med en lille usikkerhed – f.eks. hastigheden på bilen ovenfor. Men har man ikke den, kan man godt argumentere, at hvis man kender salget af brændstof i Danmark og derigennem til vis grad bilernes brændstofforbrug, kan man udlede, cirka hvor hurtigt de har kørt, i og med at højere hastighed = højere forbrug. Og korrigerer man for antallet af biler i Danmark, vejrlig, bilernes alder m.v., kan man måske også få et tal, der giver nogenlunde mening – men det siger sig selv, at en sådan beregning vil være behæftet med en stor usikkerhed – langt større end hvis man faktisk havde målt bilernes hastighed.
Og netop den usikkerhed mangler Markager at medtage i sin beregning. Altså at der til hvert punkt er en ikke ubetydelig usikkerhed med hensyn til værdiens størrelse og om det estimat = beregningen af udledningen, f.eks. er centralt eller skævt – noget, som statistiske modeller og beregninger afhænger meget af, og som er helt afgørende for, om man kan tro på de beregninger og test, man laver.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, dén version kan du læse HER. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Vil du vide mere om, hvorfor Bæredygtigt Landbrug har stævnet professor Stiig Markager, kan du læse BL-direktørens begrundelser HER).
