Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Vandløbs-indsatserne er i gang over hele landet, og fortællingen fra kommunerne lyder desværre ofte, at vandplanerne er en ufravigelig pligt. Så enkel er virkeligheden dog ikke helt.
Kommunen må ikke reducere vandløbets vandføringsevne
For det første må kommunerne kun gennemføre præcis det, der står i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer. Er der den mindste fejl eller uoverensstemmelse, kan indsatsen ikke gennemføres.
For det andet skal der gennemføres en procedure, der følger af bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., se særligt bekendtgørelsens §§ 22-28. Myndigheden skal blandt mange krav redegøre for afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af restaureringen. Vigtigt: Kommunen må under ingen omstændigheder reducere vandløbets vandføringsevne.
Økonomisk konsekvensvurdering er påkrævet
For det tredje er det klokkeklart, at kommunerne skal gennemføre en økonomisk konsekvensvurdering af landbruget og landbrugets dræning. Det er pligtigt efter vandrammedirektivet. Det er aldrig sket. Hvordan kommunerne vil gøre det, er et godt spørgsmål, men gøres – det skal det.
For det fjerde: Hvis vandløbet allerede er i god tilstand, har myndigheden efter min vurdering pligt til at henvende sig til ministeren. Det må antages, at ministeren tilsvarende er forpligtet til at fjerne indsatsen fra bekendtgørelsen, hvis vandløbet allerede har opnået god tilstand. Om det vil ske, er nok langt fra sikkert.
For det femte skal der gennemføres en række vurderinger, hvor fællesnævneren er, at de er af proceduremæssig karakter. Der skal udarbejdes VVM-screening og om nødvendigt VVM-redegørelse. Hvis der er bilag IV-arter (løgfrø, birkemus, m.v.), skal der gennemføres habitat-konsekvensvurdering. Det samme gælder, hvis projektet kan påvirke et Natura 2000-område. Hvis der er § 3-områder, herunder vandløbet selv, skal der meddeles dispensation.
Hvis du er juridisk forpustet, forstår jeg det godt, og ovenstående liste er formentlig ikke engang udtømmende.
Træd på bremsen!
I praksis er det væsentligste problem, at man rigtig mange steder ikke kender vandløbets lovlige skikkelse eller vandføringsevne. Et alt for sandsynligt scenarie er, at kommunerne uden alt for mange vurderinger hælder sten og grus i vandløbet oven på en bund, der måske i forvejen er ulovligt hævet. I disse situationer skal man for alvor træde på bremsen og eventuelt påklage eller om nødvendigt stævne kommunen, hvis der er belæg herfor, gerne med anmodning om opsættende virkning, så indsatsen ikke realiseres, mens klagebehandlingen pågår.
Man skal også være opmærksom på, at en ru bund i form af sten eller gydegrus i sig selv vil reducere vandføringsevnen, og alene af denne grund er det ret sikkert, at vandløbet skal uddybes eller udvides – ellers har man reduceret vandføringsevnen. Igen: Vandføringsevnen skal mindst være den samme, efter at indsatsen er gennemført.
Inden det er for sent…
Det er altså fuldstændig afgørende, at I som landmænd er uhyre vågne, inden kommunerne går i gang med de mange vandløbsprojekter. For når først gydegruset ligger i vandløbet, ved vi vist alle sammen, at det bliver mere end svært at få kommunen til at indrømme, at der er sket ulovlige vandstandshævninger.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan læse Maskinbladets version HER).
Jeg har også set tekster hvor biologer beskriver deres forsøg fra ferskvandssøer der tildeles kemikalier eller mineraler, for at det kan reagere med bundens ophobning af næringsholdige organiske lag, så dette bliver tæt og hårdt som cement. Det er for at undgå anaerob nedbrydning af fiskenes æg, og på sigt forøge vandets iltindhold.
Den slags lappeløsninger holder ikke, det vil sprække så råddenskaben igen ødelægger vandet. Angående vandløb, da skal den gråsorte udfældning på bunden efter afløb fra rensningsanlæg graves op. Overfladisk sand og grus kommer frem af sig selv i strømmende vandløb.
Skidtet skal graves op og spredes på jorden, efter kort tid vil iltning og jordbakterierne nedbryde den giftvirkning det har i vand, og planterne udnytter disse plantenæringsstoffer.
At hælde sten og grus i maskineriet er vist det, man kalder bevidst obstruktion.
Nå, men heldigvis er der masser af eksempler på, at kommuner i en fornuftig og konstruktiv dialog med lodsejere har gennemført gode vandløbsprojekter, hvor der er opnået fine natur- og miljømæssige resultater, – og hvor vandføringsevnen ikke er blevet forringet.
Hvis du, Nikolaj Schulz, skulle være interesseret i at komme med ud at se på et par af de projekter, der er gennemført i Kolding Kommune, så skriv blot til vandloeb@kolding.dk
Sten Frandsen, Natur og Vand, Kolding Kommune
Man må i den grad sige, at I har lykkes i Kolding.
https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2020/05/vellykket-vandplejeindsats-gennem-mere-end-25-aar-ved-kolding
Jo, Nikolaj Schulz
Det nytter noget at genoprette vandløb. Dette vandløb var en trist, gravet kanal på mange strækninger. Jeg kender ikke den omtalte strækning, men ud fra artiklens pålydende, er Vonåen nu fuld af liv.
https://dbrs.dk/artikel/ny-spræller-von-å-af-liv-naturgenopretning-har-givet-bonus
Hellere grus og sten i åen end i maskineriet!
Heldigvis er masser af lodsejere indstillet på at se deres blå vandløbsårer blive til naturperler frem for det modsatte! Respekt til dem.
Vh.
Willy Dannevang
Sten og grus i vandløb er med til at holde strømhastigheden oppe, så vi undgår sandophobninger og bundfældninger. Når vandløbet i tider med flom lignende tilstande går over sine breder, har det absolut intet med grus og sten i bunden at gøre. Ved voldsomme regn intensiteter kommer der bare meget vand at vi typisk er 1m eller derover over normal vandstand og et par sten hist og her plus en gydebanke vil ikke påvirke afstrømningen nævneværdigt. Det hjælper heller på afstrømningen af grave uhæmmet i vandløbene, det er som at pisse i bukserne når man fryser. Udgravning fjerner bare materiale fra de å nære arealer med sætninger til følge. Langsomt flydende kanaler er kun til ophobninger af sand og organisk materiale, samt hvad der ellers kan bundfælde. Når vi så har kraftige afvandinger skyller alt det bundfældet materiale ned gennem åen og lægger sig overalt.
Lad vandløbene flyde på fast bund godt med stenmaterialer, så virker det….
Mvh
Lars Rix