GEUS-forsker: Vandværker hældte selv pesticider på boringer

Det var helt almindelig praksis blandt vandværker at strø totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron oven på deres boringer helt op i 1990’erne. Dette medvirkede til, at nedbrydningsstoffet BAM er det hyppigst fundne nedbrydningsprodukt i danske vandværksboringer

Vand glas

Der var intet ukrudt. Perlegruset lå perfekt revet, og vandværksgrunden udstrålede renhed.

Sådan var det tilbage i 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Årsagen var ikke, at skuffejernet var blevet tæsket gennem perlegruset i højt tempo, men en udbredt anvendelse af pesticider på vandværksgrundene. Dette fremgår af en række gamle rapporter, som Bæredygtigt Landbrug har fundet frem til.

Chefkonsulent hos GEUS, Lærke Thorling, var medforfatter til flere rapporter og notater, hvor det fremgår, at det var almindelig praksis. Tilbage i 2001 skrev hun notatet ”Gode råd ved teknisk boringskontrol”.

”Dels ligger et flertal af vandværksboringerne stadig i bynære omgivelser, og dels har vandværksgrunden og arealet omkring boringerne mange steder i god tro ligget velordnet med perlegrus vedligeholdt med bl.a. Prefix og andre totalukrudtsmidler”, skrev hun.

Fremgår ikke af rapporterne

Dengang var Lærke Thorling ansat ved Århus Amt, og hun står ved det, hun skrev dengang. At det var almindeligt udbredt, at vandværkerne brugte pesticider på vandværksgrundene. Den viden kom fra vandværkerne selv. De fortalte hende om det, da Århus Amt var i gang med at lave undersøgelser om omfanget.

”Den viden kom fra tilsyn med vandværker, og når vi snakkede med vandværker. Det er også derfor, at vi havde de konkrete sager, vi havde”, siger Lærke Thorling.

Det drejer sig om flere vandværker i det daværende Århus Amt. Fire vandværker blev undersøgt, og to af dem – Stjær og Gylling – havde brugt Prefix. Der blev fundet dichlobenil og BAM i overjorden ved boringerne.

Alligevel fremgår det ikke af de rapporter, som GEUS udsender. I dag er dette faktum nærmest klinisk fjernet fra den offentlige historieskrivning.

Lærke Thorling havde dog ikke tid til et længere interview og har efterfølgende nægtet at give et, fordi det er en ”gammel” rapport.

Professor bekræfter

At det var almindelig praksis at bruge dichlobenil bekræfter professor emeritus Jens Carl Streibig fra Københavns Universitet. Det er en viden, som har været kendt i fagkredse i årevis, men som ikke er kommet til offentlighedens kendskab. Jens Carl Streibig har fortalt om det ved debatmøder og undervist sine studerede om det de seneste 20 år. Han oplyser, at dichlobenil blev brugt i store mængder oven på offentlige vandværkers boringer.

”Det er naturligvis sådan, at når man har brugt det direkte oven på boringerne, så er det også en vigtig kilde til fund af dichlobenil og BAM i vandværksboringerne”, forklarer han.

Han mener derfor, at vandværkerne må tage deres ansvar for, at der er så mange fund af pesticider i vandværksboringer. Det fremgår også af notatet fra Århus Amt, hvor der står:

”Der kan konstateres en klar sammenhæng mellem anvendelse af pesticider i boringernes umiddelbare nærområde og en forurening af boringerne”.

Jens Carl Streibig mener, at de mange fund i drikkevand, der blandt andet skyldes det store forbrug af pesticider oven på vandværksboringerne, har været med til at give en forkert forestilling om tingenes tilstand.

Vandværker bør erkende ansvar

”Det er blevet brugt som en løftestang til at skabe frygt i befolkningen. Der er langt lavere koncentrationer, end man for eksempel har fortalt i Aarhus Kommune, hvor man har pillet nulværdierne ud, når man har regnet gennemsnitskoncentrationen ud. Det er ikke en korrekt måde at gøre det på”, fortæller han.

Han håber, at vandværkerne generelt vil vedkende sig deres ansvar for brugen af pesticider på boringerne, så landbruget ikke får skylden for andres forurening af boringer.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

3 kommentarer til “GEUS-forsker: Vandværker hældte selv pesticider på boringer”

  1. det er jo ikke kun fra boringerne at der sivet uønskede stoffer ned i grundvandet også fra landbruget fra deres marker

  2. Har troværdige eksperter bekræftet at boringernes sikring mod overløb i eller ned-sivning langs borerøret kan have være uvirksom i kortere eller længere tid?

Deltag i debatten

Scroll til toppen