Det står sløjt til med retssikkerheden for små virksomheder

Det tager i gennemsnit halvandet år at få en sag igennem systemet for mindre erhvervsdrivende – lyder det fra retspolitisk tænketank

lup1000

Det kan godt betale sig for ”den lille mand” i erhvervslivet at have interesseorganisationer som Bæredygtigt Landbrug bag sig.

Det må være konklusionen ovenpå et projekt om erhvervslivets retssikkerhed, som den retspolitiske tænktetank Justitia har søsat:

Retsvæsenet opgives af mange

Udgangspunktet er ifølge hjemmesiden www.indblik.net en rapport fra konsulentvirksomheden Rambøll, der viser, at antallet af civile retssager er blevet halveret siden 2010. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er blevet færre konflikter mellem private eller mellem virksomheder.

”Jeg mener, at tallene er udtryk for, at en række virksomheder desværre har opgivet retsvæsenet som løsning på stridigheder,” siger chefjurist Peter Andersen.

Tid og råd til at føre retssag?

Tallene viser, at det i gennemsnit tager 16,4 måneder at få en civil sag gennem retssystemet, altså knap halvandet år. Så derfor vurderer virksomhederne situationen, når der opstår en konflikt med en kunde eller leverandør: Har vi tid og råd til at føre retssag? Der er altid en procesrisiko – altså at man kan tabe sagen – og derudover er det helt sikkert, at man ikke får sine omkostninger dækket – selv om man vinder.

Du kan læse hele artiklen HER.

Hjemmesiden Indblik.net sætter dagligt fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top