Af Niels Dalsgaard, formand for Dansk Akvakultur
Stiig Markager, som er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet, er blevet stævnet af Bæredygtigt Landbrug.
Stævningen skyldes, at Markager, ifølge Bæredygtigt Landbrug, har sået tvivl om en række konklusioner i NOVANA-rapporterne, hvilket skaber tvivl om hele forskerholdet bag rapporterne. Derfor har Bæredygtigt Landbrug stævnet Stiig Markager efter straffeloven, med det formål at hans udtalelser formelt og officielt kan bortfalde.
Sagen har tidligere været belyst i en artikel på DR, hvor professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet mener, at Bæredygtigt Landbrug kan få medhold i sagen:
”Jeg mener, at Stiig Markager tager fejl i flere påstande. Han påstår, at der er sket en signifikant stigning i kvælstofudledningen til havet fra 2010 og frem til i dag. Men det understøttes ikke af den seneste NOVANA-rapport (officiel vandmiljø-rapport red.). Han har lavet sine egne korrektioner i forhold til afstrømning, som slet ikke underbygges i rapporten”, siger han og fortsætter:
”Stiigs fagområde er havene i Danmark, ikke vandløb eller landbrug. Det er problematisk, at han udtaler sig om forhold, der ligger uden for hans fagområde”.
Stiig Markager har tidligere talt usandt
Dansk Akvakultur har gentagne gange oplevet, at Stiig Markager har skabt uklarheder på vores område, når han har præsenteret udokumenterede og usande påstande om havbrug i den offentlige debat, der sætter havbrug i et dårligt lys.
”Hvis man kigger på regnskaberne for de her brug, så er det ørredrognen, som får det til at hænge økonomisk sammen, og hvorvidt resten af fisken overhovedet bliver brugt, er et spørgsmål”. (Stiig Markager, DR, P1 Orientering, 10.03.2017).
Markager har ingen dokumentation for sin påstand og bidrager til at skabe myter om en bæredygtig fødevareproduktion. Både fisk og rogn og alle andre bi-produkter bliver naturligvis anvendt. Havopdrættet ørred, f.eks. som ørredfileter, er et værdifuldt produkt for de danske havbrug.
Markager har også sagt:
”Den type havbrug, som vi snakker om i Danmark, er ørred. Et af de primære produkter er ørredrogn til det japanske marked, og det er vel ikke lige det, som løser verdens fødevareproblemer. Jeg kan ikke se, at produktionen af ørredrogn i Danmark skal løse verdens fødevareproblem.” (Stiig Markager, DR, P1 Orientering, 10.03.2017).
Det er heller ikke korrekt. Danske havbrug afsætter ørred-rogn både i Danmark og på mange andre markeder og ikke kun til Japan, og både miljø- og samfundsmæssigt er det vel kun godt, at havbrug udnytter både fisken, rognen, og alle biprodukterne fra ørredopdrættet.
Dansk Akvakultur har gjort Markager opmærksom på, at hans påstande ikke er sande, men Markager har ikke trukket sine påstande tilbage. Den dårlige omtale og skaden på havbrugs-erhvervets omdømme er sket. Konkret har Dansk Akvakulturs medlemmer fået stillet spørgsmål fra miljømyndigheder og politikere, om det virkelig kan passe, at havbrug smider fisken ud.
Når Dansk Akvakultur har påpeget de fordrejede udsagn i medierne til Aarhus Universitet, så har svaret været, at Markager kun udtaler sig som privatperson og ikke som repræsentant for Aarhus Universitet. Denne skelnen tydeliggøres desværre sjældent for offentligheden, og det fremgår ikke, når Markager fremfører sine egne private fordomme i medierne, som P1 Orientering, eller på debatmøder.
I Dansk Akvakultur opfordrer vi til, at Stiig Markager i alle sammenhænge bliver adspurgt om, hvilken kasket han bærer i forskellige sammenhænge. Optræder han eksempelvis politisk som en del af kampagnen ”Stop Havbrug” eller som professor for sit område med tilhørende krav om dokumentation og faglighed bag sine udtalelser.
Dansk Akvakultur ønsker en fri og bedre debat om kvælstof
Ytringsfrihed er vigtig. Og det er vigtigt, at forskere deltager i den offentlige debat, både som privatpersoner og som repræsentanter for deres respektive fagområder og universiteter. I den gode debats tjeneste bør alle, både som privatpersoner og som forskere, bestræbe sig på at udtale sig så korrekt som muligt. Har man sagt noget, som er forkert, så kan påstanden trækkes tilbage eller beklages. Det gælder for alle, også for forskere i debatten.
Markagers udtalelser er et lærerigt eksempel på, hvor problematisk og fordrejet miljødebatten ofte er, og hvordan både organisationer og enkeltpersoner kan polemisere og skabe unødvendigt skarpe skel.
Markager mener, at kvælstof generelt er det største miljøproblem for det danske hav- og vandmiljø, og han mener, at kvælstof-tab fra nye havbrug vil være et miljøproblem i de åbne havområder, på trods af at Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen og forskerne, som arbejder for HELCOM, har dokumenteret, at Danmark har overopfyldt reduktionsmålet med ca. 15.000 tons kvælstof.
Dansk Akvakultur er således helt uenige med Markager i hans miljøpolitiske vurdering om kvælstofs betydning i de danske farvande. Det har vi debatteret åbent og sagligt med Markager i forskellige sammenhænge. Dansk Akvakultur mener, at kvælstof er én blandt mange presfaktorer på det danske vandmiljø. Den ensidige fokusering på kvælstof fjerner opmærksomheden fra andre presfaktorer som f.eks. udledning af urenset kloakspildevand fra store byer. For at sikre et ordentligt vandmiljø må politikerne tage stilling til alle presfaktorer i de kommende vandplaner.
Dansk Akvakultur går ind for en fri debat og vil gøre vores for at gøre debatten bedre – både på form og indhold – og uanfægtet, hvordan kritikere af havbrug agerer.
(Dansk Akvakulturs medlemmer opdrætter fisk, skaldyr, tang og foder).
