Aarhus Vand erkender vandværks-pesticider: “Det skulle være pænt!”

Næsten alle boringer, der er sløjfet hos Aarhus Vand, er på grund af et pesticid, vandværket selv har smidt ud oven på alle sine boringer. Alligevel har Aarhus Vand offentligt givet husejere og landmænd skylden...

drikkevand

”Før pesticiderne kom på dagsordenen, der brugte vi også ukrudtsmiddel omkring boringerne, fordi det skulle være pænt – indenfor den 10 meters zone, som der blev opereret med dengang. Så der var en grusbelægning, hvor der blev brugt Prefix”.

Det er en ren tilståelsessag.

Teamleder Jørn-Ole Andreasen fra Aarhus Vand indrømmer, at vandværket har brugt totalukrudtsmidlet Prefix på samtlige boringer hos Aarhus Vand tilbage i 1990’erne. Det var standardbehandling af deres boringer.

”Det er nok det værste sted, hvor man kan bruge et ukrudtsmiddel. Det er lige oven på vores boringer”, fortæller han.

Tidligere i år var han og Aarhus Vand ellers ude med et budskab i Jyllands-Posten om, at det især var villaejere, der var problemet i forhold til sløjfede boringer i Aarhus. Fremover vil det være landbruget, lød det. Omkring en femtedel af vandværkets boringer er blevet sløjfet på grund af pesticider og nedbrydningsprodukter.

Men en aktindsigt foretaget af Bæredygtigt Landbrug viser, at 16 af 21 permanent lukkede boringer blev sløjfet på grund af nedbrydningsstoffet BAM. Dette kommer netop fra produktet Prefix, som Aarhus Vand har strøet direkte oven på boringerne.

Ekstremt stof

Prefix var et totalukrudtsmiddel, der blev forbudt i 1997. Stoffet BAM er det mest fundne nedbrydningsstof i danske vandværksboringer, og det er stadig at finde i omkring hver femte af disse boringer i Danmark. Prefix blev brugt som granulat. Det blev strøet og altså også i stor stil på vandværksgrunde i Aarhus.

Stoffet var så stærkt, at det gjorde, at der gik flere år mellem, at man behøvede at bruge det. Derfor betød det langt mindre arbejde for vandværkerne, når de skulle holde deres arealer frie for ukrudt. Uheldigvis betød det, at der kom en forurening med nedbrydningsstoffet BAM. Dette nedbrydningsstof er ekstremt stabilt, og det tager op mod 100 år at nedbryde det. Derfor vil disse kildepladser have stoffet i grundvandet i lang tid fremover, selvom forureningen ligger mere end to årtier tilbage.

På samtlige boringer

Selvom Bæredygtigt Landbrug har en række dokumenter, der viser, at Aarhus Vand har brugt pesticider, kommer indrømmelsen fra Aarhus Vand alligevel som en overraskelse. Det kommunale vandværk har således i årevis peget i alle andre retninger end dem selv, når de har talt om de skyldige for sløjfningerne. Men nu erkender vandværket altså, at man har brugt pesticider direkte oven på boringerne. Og det er ikke kun enkelte boringer.

”Vi har brugt Prefix over alle vores boringer. Det gælder også de mange boringer, der ikke er BAM i”, siger teamleder Jørn-Ole Andreasen fra Aarhus Vand.

Dette var naturligvis ikke gjort i ond tro, men fordi vandværkerne ikke vidste bedre. Han peger på Miljøstyrelsen, når han skal forklare, hvorfor vandværker brugte pesticider oven på boringerne.

”Man har troet på de anbefalinger, man fik om, at det ikke var noget problem. Det skulle man så ikke have gjort”, siger Jørn-Ole Andreasen.

Han mener også, at Aarhus Vand har været åbne i forhold til offentligheden om problematikken.

”Det er der meldt rigtig meget ud om tidligere. Specielt i forbindelse med den store kampagne i 00’erne”, siger han.

Det er med henvisning til, at Miljøministeriet lavede en stor BAM-redegørelse i 2002. En søgning i Infomedia kan ikke bekræfte dette, men denne del af forklaringen forsvandt også efterfølgende, når Aarhus Vand har udtalt sig om sløjfning af boringer.

Du kan læse mere om den udbredte anvendelse af pesticider på vandværksgrundene i artiklen HER.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

4 kommentarer til “Aarhus Vand erkender vandværks-pesticider: “Det skulle være pænt!””

  1. Jens Ingolf Nørgaard

    Bør være Breaking News på alle skærme og i alle medier:
    Miljøstyrelsen godkendte det rene gift overfor vandværkerne, – som nu må lukke vandværksboringer efter brug af ukrudtsmiddel.

  2. Claus Tonni Hansen

    Lidt historie. I midten af 1980’erne var der et nordisk samarbejde om vurdering af pesticider. Lennart Torstenson fra SLU lavede en vurdering af dichlobenil og chlorthiamid, der jo begge nedbrydes til BAM. Det var konklusionen, at BAM var så persistent og mobilt, at det klart var et problem for grundvandet. De politiske konstellationer dengang var desværre således, at hvis ikke der var erstatninger for stoffer, som burde forbydes, så betød Landbrugsministeriets vurdering (Flakkebjerg) at man ikke kunne komme igennem med at forbyde. Det betød, at brugen blev ved i 15 år ca.
    Og da man ude i samfundet blev interesserede i metabolitter (Miljøstyrelsen havde været det længe), så ringede en medarbejder fra Hvidovre til undertegnede i Miljøstyrelsen og spurgte, hvilke metabolitter skal vi så lede efter. Jeg svarede, at de kunne jo lede efter BAM. Og nogle måneder efter ringede han igen og sagde, at det havde de nu fundet. Så der er “min skyld” – nå det var jo nok blevet fundet alligevel.

  3. Den der råber hjøest er den skyldige. men først nægte og give et helt erhverv større kontrol og restsektioner. håber der komme en undskyldning eller er deres til stå-else ingen ting være.

Deltag i debatten

Scroll til toppen