Landmand Steen Thaysen fra Horsens har ikke noget imod, at kommunen pumper vand op nær hans ejendom. Han bryder sig dog ikke om, at han dermed har udsigt til aldrig igen at kunne dyrke sin jord.
Nu har Horsens Kommune imidlertid trukket et påbud tilbage. Det sker, efter at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug er gået ind i sagen.
Ingen konflikt mellem grundvand og moderne landbrug
”Det er en vigtig sejr ikke blot for os som organisation, men i særdeleshed for den pågældende landmand”, siger Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.
”Der kommer sikkert en returbold af en slags fra kommunen, og den er vi i så fald også klar til at sende tilbage. Essensen er, at der ikke er nogen som helst konflikt mellem grundvand og konventionelt landbrug, og derfor er det her en vigtig sag at kæmpe”, tilføjer han.
Steen Thaysen fik i juni i år et varsel om påbud om udlæg af beskyttelseszone omkring vandværksboring. Baggrunden er, at den lokale kommune gennem et års tid har prøveboret, fordi man gerne vil etablere en permanent indvindingsboring til vandforsyningen. Det sker på naboejendommen, blot 25 meter fra skellet til Steen Thaysens jord. Efter et høringssvar fra Bæredygtigt Landbrug trak kommunen påbuddet tilbage, dog med en bemærkning om, at der nok kommer et nyt påbud.
”Det virker som om, at påbud af denne karakter er gået på automatpilot. Vi insisterer imidlertid på, at alle Steens hidtidige aktiviteter kan fortsætte”, lyder det fra Nikolaj Schulz.
Der er rent vand – så hvorfor forbyde landmandsdrift?
Landmanden selv er glad for anerkendelsen af, at hans landbrug sikrer rent vand til byen – anderledes kan man dårligt tolke de lokale prøveboringer:
”Men jeg kan ikke undgå at føle mig som indianeren, der mødes af den hvide mand på min prærie. Jeg tilbydes glasperler for min jord, og hvis jeg er for bøvlet, står myndigheden klar med seksløberen. Vi har jo alle sammen en interesse i at levere rent vand, og rent vand er der tydeligvis under vores jord. Derfor er det så tudetosset at ville forbyde mit landbrug og mine aktiviteter, når vandet er rent – det er virkelig det vilde vesten”, siger Steen Thaysen.
Bæredygtigt Landbrugs chefjurist understreger, at konventionelle landmænds moderne hjælpemidler på ingen måde er til fare for grundvand og drikkevand, og at midlerne aldrig var blevet godkendt af Miljøstyrelsen, hvis dette var tilfældet. Fakta er, at der i den seneste årsopgørelse fra Miljøstyrelsen optræder i alt 133 sløjfede vandboringer – og at kun ét eneste af disse tilfælde skyldtes pesticidforurening, der vel at mærke intet har med moderne landbrugsdrift at gøre.
Er en kommune ikke underlagt de samme krav?
Nikolaj Schulz finder det mærkværdigt, at kommunen ikke har overvejet, hvorvidt grundvandspumpningen vil medføre reduceret vandstand i en mose i området – der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven (paragraf 3-område).
”Danske landmænd får politianmeldelse og trækkes i støtte, hvis der sker det mindste med et sådant areal. Når kommunen skal gennemføre deres idéer, er juraen pludselig helt anderledes. Som det ser ud, er konsekvenserne for grundvandsdannelsen ikke vurderet. Paragraf 3-området er ikke vurderet. Der er ikke gennemført strategisk miljøvurdering af vandforsyningsplanen. Der er heller ikke foretaget VVM-redegørelse – som om det kun er krav, landbruget er underlagt”, siger chefjuristen.
Flere medier beskæftiger sig med sagen, efter at Bæredygtigt Landbrug onsdag har udsendt pressemeddelelse. Bl.a. bringer det nye landbrugsmedie AgriWatch en version af historien, som abonnenter af mediet kan læse HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
