Miljøstyrelsen ved reelt ikke, hvor meget spildevand der hvert år ender i vandløb og søer, når regnskyl får kloakker og rensningsanlæg til at løbe over – fremgår det af en artikel på www.indblik.net.
Styrelsen får ganske vist indberetninger fra kommuner og forsyningsselskaber, men de er ikke standardiserede. Nogle forsyningsselskaber indberetter alle overløb, nogle indberetter overløb, der varer længere end 10 minutter, og nogle indberetter slet ikke overløb.
Derfor konkluderede en rapport fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i år, at Miljøstyrelsens beregninger har en usikkerhed på mellem 150 % og 200 %.
Det var baggrunden for, at den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), var kaldt til samråd i Miljøudvalget den 11. september. Spørgsmålet til behandling var: Hvad agter regeringen at gøre ved problemet med overløb af spildevand fra kloakker og rensningsanlæg?
Ny database med standardoplysninger
Ministeren sagde, at man nu går i gang med at oprette en ny miljødatabase baseret på standardiserede data.
”Men det vil kræve investeringer på 200-300 mio. kr. at måle alle udledninger,” sagde hun.
Fremtidens beslutninger skal baseres på: 1. fauna-undersøgelser, 2. konkrete målinger og 3. bedre modelberegninger. Den nye miljø-database skal oprettes næste år.
Det er på høje tid, at spildevands-problematikken tages op, siger cand.agro. Poul Vejby-Sørensen, ekstern rådgiver for organisationen Bæredygtigt Landbrug.
”Spildevandets skadevirkninger er stærkt underbelyst gennem tre årtier, og man må anklage den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning på Aarhus Universitet for at have fortiet spildevandsproblemerne, der har ført til alt for meget fosfor i fjorde og kystvande, hvilket har skadet vandmiljøet, og via de omdiskuterede kvælstofmodeller har ført til ødelæggende krav til landbrugserhvervet,” siger han til Indblik.net.
Måling af flere stoffer
Formanden for miljøudvalget, Rene Christensen (DF), foreslog på samrådet forleden ministeren, at man også måler på andre stoffer end kvælstof og fosfor, f.eks. medicinrester fra hospitalerne. I øvrigt anså han det for et problem, at det er samme myndighed, kommunerne, som både driver forsyningsselskaberne, definerer deres opgaver og også giver dem dispensation.
Det blev i udvalget fastslået som kendsgerninger, at fauna-undersøgelserne i vandmiljøet viser, at 1-2 % af kvælstof-udledningen kommer fra spildevand, mens 70 % kommer fra landbruget.
Disse tal anfægter cand.agro. Poul Vejby-Sørensen:
”Vandmiljøet er åbenbart forskellige ting for ministeren. I de åbne indre farvande, f.eks. Kattegat, er hele den danske andel af kvælstof på mellem 5 % og 10 %, alt efter, hvem der regner. Og her udgør landbrugets andel kun en brøkdel”.
Hjemmesiden Indblik.net sætter dagligt fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
