Måling og handling er påkrævet

Danske vandløb har for størstedelen ukendt status. De er simpelthen ikke blevet undersøgt efter de parametre, som EU kræver.

20180301baeredygtigt-personale023

Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding

Det har Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug påpeget år efter år. Nu har L&F også erkendt problematikken og sågar en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Peter Østergaard Have, erkender fejlen og lover, at en mere dækkende vurdering er på vej – til tredje Vandplanperiode.

Det er da glædeligt med erkendelsen. Bedre sent end aldrig, må vi sige.

Men det er al for lang tid at vente til 3. planperiode. Der skal handling til med det samme. Vi ved jo godt hvor problemerne er. Og hvis man begynder at måle strategisk i problemområderne, kan man også sætte ind. Man kan jo ikke løse et problem, man ikke vil se eksisterer.

Man må spørge sig selv, om der har været en sammenspist enighed i alle forvaltningslag i Danmark om at udelade de mest åbenlyse forureningskilder, og så fortsætte med vandplaner på et bevidst uoplyst grundlag. I givet fald ser den nu ud til at være brudt med kontorchef Haves udmelding i Effektivt Landbrug i tirsdags.

Derfor er der håb forude. Lad os komme i gang. Mange mener at rensningsanlæggenes udfordringer blev løst en gang for alle med Vandmiljøplan I. Den var også god for nedsættelse af landbrugets udledninger. Landbruget har derefter løbende arbejdet med udfordringerne – uden de næste vandplaner havde en synderlig effekt. Rensningsanlæggene har derimod hvilet på laurbærrene – selv med stigende regnmængder og stigende intensitet i regnbygerne. Nu begynder man så med separat kloakering, der betyder, at der kommer mindre mængder, der skal renses – men til gengæld tilføres spilprodukter fra veje, fortove, tage mm. direkte ud i vandmiljøet uden måling og rensning.

Med den nye erkendelse må der måles for kemiske parametre i vandløbene inkl. zink, kobber og medicinrester, som det er forudsat i vandrammedirektivet. Den lukkethed der har været herskende i forvaltningerne, må samtidig slutte – så vi får åbenhed i debatten omkring hvilke parametre, der måles for. Det vil gavne både demokrati og natur.

Del:

5 kommentarer til “Måling og handling er påkrævet”

  1. god artikel og man må håbe at politikerene snart sætter fakta på dagsordene så vi kan få belyst ,hvad der skal investeres i .glædeligt at både dansk landbrug og DI vil gå forrest for at løse klima problemerne!
    Få fakta på plads?

  2. God ide med målinger. Anders Fogh Rasmussens værdikamp mod miljøet i forbindelse med skiftet efter Nyrup og nedlæggelsen af amterne efter Lars Løkke s design førte til et enormt videnskab på området. Dejligt at BL erkender det. På Peters hjemegn fandtes dengang ca 44 målestationer mod nu 4. Dejligt med fokus på metaller i overflade and, men vi skal også have fokus på udvaskning fra de store arealer forurenet med zink og kobber fra gylle og cadmium fra kunstgødningen. Målinger vil også påvise de store naturværdier, der findes i små vandløb og selv i modificerede vandløb, hvor fauna klassen ofte er overraskende høj.

    1. De nedlagte målestationer er forhåbentligt smådyrs målinger (DVFI).
      Men der er fra dine kollegaers side en endda meget stor modvilje til at belyse spildevand i vandløb.
      Jeg værdsætter din ihærdighed som ansat i kommunen, jeg har det bare svært ved at så mange af forvaltningens ansatte er NGO i grønne organisationers politiske arbejde, og at det så åbenlyst skinner igennem forvaltningens vurderinger af eget arbejde.
      I vandrammedirektivet er der et beskyttelses niveau som kræver måling af 14 parametre, i DK måler vi kun for de 12 og udelader netop Zink og Kopper. Det er ikke mig som landmand der har fjernet Zink og Kobber fra analysearbejdet, men dine kollegaer.
      At måle for smådyr vil aldrig påvise forurening med medicinrester, ej heller et overløb, da vi som vandløbsejere aldrig ser udtagning af vandprøver i perioder med store overløb. Det kræver at vi måler for medicinrester i alle vandløb som er med i vandplanerne, for er der bare et stof som overskrider grænseværdi så er vandløbet ude af vandplanerne.
      Hvis du har en kærlighed for natur og i særdeleshed fisk, hvornår starter Sportsfiskerne så en kampagne mod hormoner i vandløb? Der er ikke nogen der godkender østrogener i vandløb, men man godkender at renseanlæg ikke renser toiletvandet for hormoner. Zink i vandløb kommer i øvrigt overvejende fra tagrender og andre el forzinkede objekter, jeg kan nævne autoværn ved motorveje.
      Jeg kan i derudover nævne i hundredevis af kemiske stoffer som benyttes i husholdningen, og som render direkte ud i vandløb, men forvaltninger i DK lukker øjet, og det samme gør Sportsfiskerne.
      Jeg håber vi stadig kan få et godt miljø i og langs vandløb i Kolding kommune, men det kræver en tovejs dialog fra forvaltningerne.

  3. Fogh havde fra 2001 ikke brug for eksperter eller målinger. Enhver kunne jo bare gå ned til et vandløb og stranden og se, om det så rimeligt ud !
    Så Fogh og efterfølgende Venstre-regeringer reducerede det nationale overvågnings program til vel blot 1/5.
    Heldigvis havde det intensive overvågnings program gennem 1990’erne skaffet data til en god modellering af udledningerne af vand og næringsstoffer på landsplan, og målingerne i alle de vigtige vandløb blev opretholdt.
    Af NOVANA rapporterne om 2017 fremgår, at ca. 10% af kvælstofudledningerne til kystvandene stammer fra rensningsanlæg inkl. overløb, og 90% fra diffuse kilder inkl. naturområder og ikke kloakerede områder, dvs. mindst 80% stammer fra udvaskning fra rodzonen i landbrugsjorde, og er totalt styrende for miljøforholdene i vore kystvande mht. N-konc., planktonalgeproduktion, iltforbrug, evt. iltsvind.
    For fosfor kom 29% fra spildevand inkl. overløb og 71% fra diffus udvaskning fra naturområder, u-kloakerede områder og landbrugsjorde, så mindst 60% kom fra dyrkningsområderne.
    Fosfor spiller i øvrigt ikke den store rolle i vandmiljøet, undt. helt afgørende i søer og til dels aller inderst i fjordene.
    Flere målinger i små vandløb er den evige sang fra landbruget helt tilbage fra begyndelsen af 1980’erne, hvor de lave konc. af nitrat i drænmålingerne da umuligt kunne skabe problemer, men da de blev stillet sammen, viste de en udledning til kystvandene på over 100.000 t N/år. Så flere målinger i små vandløb vil overhovedet ikke ændre billedet. for N og P udledningerne.
    Jeg ved ikke meget om udledninger af miljøfarlige stoffer, men kan kun støtte op om målinger af udledninger fra landbrugsjorde til kystfarvandene af forskellige tungmetaller, medicinrester og pesticider. Men igen, koncentrer målingerne i de større, betydningsfulde vandløb, og spild ikke ressourcer på målinger i små inferiøre vandløb, medmindre man jagter specielle kilder.
    De små vandløb, som artiklen henviser til, er uden betydning i den store sammenhæng mht. belastning af vort vandmiljø.
    BL argumenterede for ca. et år siden for, at få taget flere 1000 km vandløb ud af EU-vurderingen, så de kunne omdannes til rene dræningsgrøfter, nu skal der pludselig flere vandløb ind i overvågningen. Det hænger overhovedet ikke sammen, og er i den grad selvmodsigende.

  4. Der program som Gunni henviser til er netop de målinger som udelader Zink og Kobber.

    Jeg spørger bare igen, hvorfor måler man ikke som der står i vandrammedirektivet, så er vi fri for forskere og politikere der laver “god modulering”.
    Det er jo derfor man fra EU har nogle krav til en Basisanalyse, så der ikke kan Moduleres med resultatet, for det gavner hverken miljøet eller de folk som lever i miljøet.

Deltag i debatten

Scroll til toppen