Af Poul Erik Bjerg, landmand, “Dybdalgård”, Højensgårdsvej 25, 9493 Saltum
“Planter indånder om dagen og udånder om natten. Gennem bladenes og stænglernes grønkorn optages energi fra solens elektromagnetiske lysstråler. Denne energioptagelse muliggør plantens vækst, som sker gennem optagelse af kulstof fra atmosfærens CO2”.
Dette er et uddrag fra en lærebog fra 4. klasse. Omsat til forståelige tal angående landbrug, betyder det, at en hektar hvede ved otte ton i udbytte optager cirka 17 ton CO2 i vækstsæsonen. Roer, græs, majs og kartofler kan under gode forhold optage over 25 ton CO2 pr. hektar. Hvis vi sammentæller de forskellige dyrkede afgrøder, vil man komme frem til, at dansk landbrugs afgrøder optager ikke under 35 mio. tons CO2 årligt. Men disse 35 mio. tons godskrives landbruget ikke for, da CO2 igen udledes, når afgrøderne fortæres af dyr eller mennesker eller anvendes til energiformål. Dansk landbrug “løfter” altså CO2-udledningen fra forbrugere i ind- og udland, der spiser den producerede mad. Landbruget godskrives heller ikke for de to til tre mio. tons CO2, der via biobrændsel fortrænger fossilt brændsel.
Urigtige beskyldninger
På trods heraf bliver landbruget fra officielt hold beskyldt for at stå for cirka 20 procent af Danmarks klimagas-udledning. Dette tal er specificeret således:
Forbrug af diesel til markarbejde m.v. – 1,3 mio. tons CO2 årligt.
Metan fra vore husdyr – omregnet til 4 mio. tons CO2 årligt.
Lattergas, som man mener, der opstår, når vi udbringer N til vore marker – omregnet til 6 mio. tons CO2 årligt.
Måling og modeller
Det er kun forbrug af diesel, der kan måles, mens udslip fra metan og lattergas er modelberegnet. Og angående lattergas er computermodellerne nok ikke bedre end dem for udvaskning af kvælstof, der jo som bekendt viser over det dobbelte af, hvad der måles.
Statens forsøgsstation i Foulum har forsøgt at måle udslippet af lattergas og er kommet frem til, at det kun er lidt over halvdelen af den beregnede lattergas-udledning. Men, som de skriver i beretningen, er det meget arbejdskrævende, da de så altid skal være ude i marken. Dette er naturligvis et problem for ansatte på Foulum/Aarhus Universitet, da de ansatte jo netop har valgt deres boglige uddannelse for at kunne sidde inde på et kontor!
Bedrifterne trues
Så kære Anne Arhnung (direktør i Landbrug & Fødevarer, red.), nu kan du gå til forhandling med regeringen om landbrugets klimagas-udledning, der er cirka 30 procent mindre end de officielle tal.
Du kan ligeledes frigøre dig fra Landbrug & Fødevarers 12-punkts-plan, hvor det ene forslag er mere vidtløftigt end det andet.
Du kan frigøre dig for Merrilds “aftale” med Danmarks Naturfredningsforening om at ville ødelægge 100.000 hektar agerjord (Merrild kan jo i øvrigt kun love at udtage sine egne arealer).
Du kan gå til klimaforskere og politikere, til direktørerne i Arla og Danish Crown og til dine ansatte på Axelborg og fortælle om deres glemte lærdom fra 4. klasse. Det må være en fantastisk meddelelse at give – at landbruget ikke er udleder af CO2, men netto-optager af CO2.
Jeg vil gøre dig opmærksom på, at hvis ikke du bruger den glemte lærdom fra 4. klasse, vil du medvirke til at nedsætte den danske landbrugsproduktion – drastisk – bringe danske landbrugsfamilier ud i håbløse investeringer og i sidste ende true deres landbrugsbedrifter.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, dén version kan du læse HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten ligeledes gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
