Jens Jørgensen, Tårs, har haft problemer med kloakvand på sine marker i mange år.
I 2015 fik landmanden – som er medlem af Bæredygtigt Landbrug – en erstatning på i alt 60.000 kr. for tre døde kreaturer, omsåning af en mark samt for destruktion af græs pga. slam på marken, efter at spildevand oversvømmede store dele af marken.
Men problemerne fortsætter – selv efter at der nu er etableret separat kloakering i det meste af den nærliggende Tårs by. Den separate kloakering skulle hjælpe, da der så ledes betydeligt mindre vandmængder gennem rørene fra Tårs til rensningsanlægget i Hæstrup ved Hjørring. Det skulle også hjælpe på de regnbetingede overløb fra rensningsanlægget. Men der sker stadig upåagtede overløb og udslip utilsigtet eller tilsigtet.
Uheld med stoppede rør
Der kan selvfølgelig ske uheld – når f.eks. rørene stoppes. Så er der jo tale om et hændeligt uheld. Problemet opstår, når der går over 20 dage, inden et sådant stoppet rør opdages, og udbedringen påbegyndes. Det burde da kunne opdages med det samme ved hjælp af en flowmåler, mener Jens Jørgensen.
Et sådant stop fik lov at udvikle sig i over 20 dage her i august måned. Vandet skulle jo finde en anden vej ud, og et kloakdæksel blev skudt op af de store vandmængder, der ikke kunne komme igennem det stoppede rør – og kloakvandet strømmede derfra ud i den nærliggende grøft. I begyndelsen af september kan der stadig ses store mængder hvide klumper og smulder nedstrøms for kloakken – mens der intet er at se opstrøms.
Det ligner opvasketaps eller industrifedt, men hvad det præcist er, vides ikke. Det skal undersøges. Billederne herunder er taget den 4. september (det sidste af dem er opstrøms).
Hvorfor skal der gå så lang tid, inden et sådant overløb stoppes? Tænk, hvis det havde været en læk med gylle, funderer Jens Jørgensen.
Udslip ved reparationer
Når et rør eller en pumpe går i stykker og skal repareres, foregår andre udslip. Så skal man kunne komme til rør og pumpe i tom tilstand. Derfor åbner man et spjæld i god tid inden en reparation – og det urensede vand fosser ud i vandløb og grøfter, indtil reparationen er overstået. Det foregår også i Tårs, hvor der ellers er adgang til store underjordiske gylletanke, hvor spildevandet kunne opbevares, mens reparationen foregår.
Hvorfor de gylletanke ikke altid bliver benyttet, og hvorfor de efter sigende nu skal nedlægges, står hen i det uvisse. Men det virker helt bagvendt at sende beskidt vand ud i naturen, når rør og pumper skal repareres.
”Vandselskabet har ret til overløb et vist antal gange om året – men i de år, jeg har boet her, er de mængder overskredet adskillige gange”, påpeger Jens Jørgensen, og tilføjer, at til de tilladte mængder hører uheld og udslip ved reparationer ikke med. Det må lægges oveni.
Jens Jørgensen er ikke ude efter vandselskabet – han vil bare gerne have sine grøfter og marker i fred for urenset spildevand, så kreaturerne kan græsse i fred, og han kan bjærge sine afgrøder uden forurenet spildevand.
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk
