Af farmaceut Mette Rosendal, Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup
I vores lille grønne Danmark har vi valgt, at det vand, vi har brugt – til toiletbesøg, vask og rengøring, og som dermed er forurenet – skal ledes til kommunale rensningsanlæg. De har til opgave at rense vores brugte vand, inden det ledes ud i vandløb og i havet.
Det betaler vi for, det hedder vandafledningsafgift, og det er den største del af regningen fra vandværket.
Meget spildevand renses slet ikke
Så langt så godt. Men der er rigtig meget spildevand, der slet ikke renses. Det sker f.eks. ved regnbetingede overløb, og når rør, pumper og anlæg skal repareres.
Jeg betaler således for en ydelse, jeg slet ikke får. Det er ikke i orden, især ikke, når det er miljøet, det går ud over. Jeg har ingen mulighed for at finde en anden udbyder, som kan rense mit spildevand. Der er jo monopol på området.
Hvor er min juridiske rettighed – og hvor er mit juridiske ansvar? Hvem kan anklages, når jeg ved, at jeg udleder vaskemidler med fosfor, toiletaffald med kvælstof, medicinrester og hormoner pga. min alder (yngre kvinder gør det igennem p-piller)?
Miljøet betaler prisen
Kan jeg fortsat have tillid til mit rensningsanlæg? Skal jeg fortsætte med at betale hele regningen til rensningsanlægget? Skal jeg bygge nedsivningsanlæg i min have – og hvad skal de, der bor i lejligheder, gøre? Miljøet kan jo ikke blive ved med at betale.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, Effektivt Landbrugs version kan du læse HER. Skribenten er landmandskone og har sagt god for, at teksten ligeledes gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
