Datotyranni: Landmænd kan tvinges til at høste umodent korn

”Absurd” siger nordjysk landmand, som har lavet en liste over, hvornår han har høstet gennem årene. Han bakkes op af Bæredygtigt Landbrugs direktør

høst hvede august 19 solnedgang

Den 20. august er landmændene altid færdig med at høste.

I hvert fald de jakkesætsklædte landmænd, der har jord på Nyropsgade 30 i København. Dér ligger Landbrugsstyrelsen, og i den imponerende betonbygning er der tilsyneladende agerbrugere, der altid kan overholde datotyranniet.

De har aldrig problemer med naturen og vejrets luner. Det har til gengæld landmand Holch Spliid, som er landmand i Aars i Nordjylland.

”Det er jo ren idioti. August er en af de mest regnfulde måneder, så det er helt normalt, at det går over den 20. august”, fortæller han.

Hvis hovedafgrøden ikke er høstet inden 20. august, så tæller udlægget til efterafgrøder ikke med i opgørelsen af efterafgrøder.

Kun seks ud af 39 gange lykkedes det…

Holch Spliid har lavet en liste over, hvornår han har høstet gennem årene som landmand. Han er vred over, at danske landmænd er nødt til at høste før den 20. august. Problemet er, at det er meget sjældent, at danske landmænd rent faktisk er færdige med at høste på denne dato.

Kun seks gange i de 39 år, som han har datoer for, er det lykkedes at blive færdig før den 20. august. Det vil sige, at landmanden – for at kunne dokumentere at han har sået efterafgrøder – skal høste tidligere, end det er normalt under danske klimaforhold.

”Det er det, der er kendsgerningen i den tid, jeg har drevet landbrug”, siger Holch Spliid.

I andre EU-lande har man ikke en fast høstdato, der skal overholdes. Der har man en periode efter høsten, hvor man kan etablere efterafgrøder. Men i Danmark har man en dato, der er uafhængig af naturen.

”Der er jo kæmpe forskel, også i Danmark. Der er over 300 kilometer fra nord til syd. Så der er jo forskelle i, hvornår man høster”, forklarer Holch Spliid.

Stor forskel på de enkelte år

Der er i hans opgørelse nogle år, hvor de først var færdige med høsten i oktober. Det har været år med regnfulde og kolde somre.

”Det er kun de meget tørre år, hvor det ikke er et problem at være færdig før 20. august. At de ovenikøbet vil ind og bonge os for kvælstof er helt absurd”, siger landmanden.

Det skyldes, at hvis der ikke er dokumentation for etableringen af efterafgrøder, så vil en landmand have mindre kvælstof til rådighed året efter.

BL-direktør: Absurd dato-tyranni

Konsekvensen kan være, at landmænd fremover skal vælge mellem at høste umodent korn eller blive skåret i gødningskvoten.

”Det er jo et fuldstændigt absurd datotyranni. Det er en regel, der må laves om. Det er tydeligt, at den er lavet af embedsmænd, der lever fuldstændigt afkoblet fra naturen”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

Han ser det som endnu et eksempel på den håbløse linje, hvor embedsværket tilpasser reglerne deres egen magelighed.

”Det er muligt, at det er lettere for embedsværket at kontrollere, om efterafgrøderne er etableret, men marker skal lave fødevarer. Det er deres hovedformål, ikke at blive underlagt rigide, verdensfjerne skrivebordsregler”, siger direktøren.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

1 kommentar til “Datotyranni: Landmænd kan tvinges til at høste umodent korn”

  1. Helt enig. L&F må/SKAL vise sit værd og en gang for alle få Landbrugsstyrelsen overbevist om at det er et urimeligt datorytteri KUN til fordel for deres administrative medarbejdere.

    Datotyrraniet går også udover rådgiverne i landbocentrene, der arbejder i at styre
    datoer istedet for at optimere på landmændenes bedrifter, som istedet hele DK vil have gavn af.
    Landbrugsstyrelsens system er simpelthen et for useriøst system/ edb problemer eller ej – som oftest er kæmpe store hvert år med landmændenes indberetninger i deres “system” hvor det bryder sammen. Ikke en bruger af systemet værdigt og slet ikke inden for en kort given indberetningsperiode!

    Tag teten L&F

Deltag i debatten

Scroll til toppen