Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Miljøminister Lea Wermelin vil målrette 150 nye faunaundersøgelser til vandløb med spildevandsudledninger for at få mere at vide om, hvor næringsstoffer i vores vandløb kommer fra.
Det er glædeligt, men ministeren kunne begynde med at læse i den nyeste NOVANA-rapport (årlig status for vandmiljøet), inden hun udtaler sig om den nuværende status om udledninger til vandmiljøet.
Utroværdige tal
Ministeren fortalte i Folketingssamrådet forleden, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede belastning i vandmiljøet – på trods af, at hun selv indrømmede, at modellerne viser forkert med en usikkerhedsgrad på 150 til 200 procent – og på trods af, at tallene i den nyeste NOVANA-rapport (2017) viser, at 10-11 % af kvælstof (N) og ca. 35 % af fosfor (P) kommer fra punktkilder. Punktkilder er både spildevandsudledninger fra byer, regnbetingede overløb fra rensningsanlæg og ukloakeret spredt bebyggelse samt fra industri.
Opgørelsesmetoderne for udledning fra regnbetingede overløb blev justeret i 2013. Det betød en anseelig beregnet merudledning, men man har endnu ikke en egentlig måling af de mange udledninger. Denne beregning er efter al sandsynlighed stadig for lav.
Behov for mere viden
København er i øvrigt den by i Østersø-regionen, der har den næsthøjeste koncentration af fosfor i udledt spildevand. Ifølge HELCOM 2016 udleder København spildevand med et P-indhold på 1,81 mg pr. l, mens Stockholm udleder med blot 0,14 mg P pr. l. Til sammenligning er koncentrationerne i drænvand fra landmandens marker i de fleste tilfælde langt under 0,1 mg P pr. l.
Der er behov for langt bedre viden om de direkte udledninger til vandmiljøet, ligesom det da må være muligt at bringe den danske spildevandsrensning på niveau med vores nabolande.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i flere medier, du kan læse Maskinbladets version HER).
