Vælgere overalt i verden afviser klimapolitik, der medfører store omkostninger for den enkelte. De foretrækker i stedet politikere, som fokuserer på at gøre energi billigere.
Det dokumenterer den verdensberømte danske politolog og klimadebattør, Bjørn Lomborg, i en klumme i den britiske avis, Daily Telegraph, skriver hjemmesiden indblik.net.
Nej tak til store ændringer
Lomborg nævner en række eksempler:
I Australien blev det seneste valg kaldt ”klimaændringsvalg”, og mange medier forventede, at det klimabekymrede arbejderparti (Labour) ville tage en nem sejr. Men vælgerne var ikke med på de store ændringer i deres levevis, som Labours politik ville medføre: Et af scenarierne var en begrænsning på 45 procent af CO2-udledningen, som ville gøre landet 264 mia. australske dollar fattigere og mindske beskæftigelsen med 167.000 jobs (beløbet svarer til 1,237 mia. kr – på størrelse med hele det danske statsbudget). Vælgerne genvalgte i stedet centrum-højre-koalitionen, hvis energipolitik handler om at skaffe lavere energipriser og øge energiforsyningen.
Amerikanernes valg af præsident Donald Trump hører til i samme kategori: Han lovede at fremme fremstillings- og kul- og olieindustrien.
I september sidste år afviste vælgerne i USA-delstaten Colorado et forslag om kraftigt at reducere udvinding af fossile brændstoffer fra ikke-offentlige områder. I en anden delstat, Arizona, afviste vælgerne at accelerere et skifte mod vedvarende energi: Forslaget gik ud på, at 50 procent af Arizonas samlede energiforsyning i 2050 skulle bestå af vedvarende energi. I dag udgør den seks procent.
I delstaten Washington fremsatte det demokratiske flertal et forslag om at blive den første amerikanske delstat, der lagde skat på CO2-udslip. Ja, kampagnen blev støttet kraftigt med 20 mio. dollars af milliardæren Tom Steyer, men et flertal af vælgerne stemte nej.
Store protester mod skat på benzin og diesel
I Frankrig lagde præsident Emanuelle Macron CO2-skat på benzin og diesel. Det resulterede i massive protester fra de gule veste, Gilet Jaunes, og præsidenten måtte annullere prisforhøjelsen.
I Brasilien, i Filippinerne og i flere østeuropæiske lande har vælgerne stemt politikere til magten, som afviser at indføre dyr klimapolitik.
Bjørn Lomborg pointerer, at intet af dette betyder, at vælgerne ikke ønsker at få løst problemet med den globale opvarmning. En meningsmåling viste for nylig, at to tredjedele af amerikanerne eksempelvis støtter ”aggressiv handling” overfor klima-ændringerne. Men når man spørger dem om, hvor meget hver enkelt er villig til at betale, så vil to tredjedele ikke engang betale 100 dollars (664 kr.) om året i klimaskat.
Visse politikere og kampagner er gået langt over stregen
”Folk siger, at klima-ændringerne er et af de mange problemer, vi står overfor i dag, og løsningerne skal være passende. Denne opfattelse er i overensstemmelse med den videnskabelige virkelighed. Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, vil den globale opvarmning i 2070 medføre et økonomisk tab på mellem 0,2 og 2 pct. af gennemsnitsindkomsten”, skriver Bjørn Lomborg og fortsætter:
”Når det problem, der skal løses, svarer til en normal økonomisk recession, så er visse politikere og klimakampagner gået langt over stregen. New Zealands mål om at ville eliminere CO2-udledningen i 2050 vil ifølge en rapport, som regeringen selv har sat i værk, koste 16 pct. af BNP. Det betyder, at landet vil blive 16 procent fattigere end i dag”.
Du kan læse den originale artikel fra www.indblik.net via linket HER. Hjemmesiden sætter fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
