Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Det er udtryk for mangel på helhedssyn, når Karl Vogt-Nielsen i Altinget fremhæver, at “vi skal væk fra masseproduktion og ind med færre, men økologiske varer”, og at vi kan bevare eksportindtægten fra svin med halvt så mange, hvis det ændres til økologiske.
Den globale fødevareproduktion skal øges med 70 pct. i 2050, hvis vi skal kunne brødføde verdens befolkning, hedder det i regeringens målsætning.
Vi skal da ikke hæve det samlede klimaaftryk!
På den baggrund er det usolidarisk at sænke produktionen på noget af verdens bedst egnede landbrugsjord. Det betyder jo, at det samlede klimaaftryk hæves, når produktionen flyttes til mindre effektive produktionssystemer.
Og skribentens anbefaling af mere økologisk produktion er helt ved siden af, fordi økologisk mad udleder mindst 50% mere CO2 end tilsvarende mængde konventionel mad.
Naturlovene er, som de er…
Naturlovene kan politikerne heldigvis ikke ændre på.
Gælder det klimavenlige arealer, er natur og skov bedst.
Gælder det klimavenlig mad, er moderne konventionel produktion bedst, fordi den levner mere plads til natur og skov.
Økologisk produktion er den opreklamerede men ineffektive mellemting, der hverken scorer på klima eller fødevareproduktion.
Derfor arbejder verden uden for Danmark med en målsætning, der hedder “sustainable intensification” af fødevareproduktionen – helt i pagt med FN’s målsætning.
(Det indlæg, som Poul Vejby-Sørensen svarer på, kan du læse via linket HER).
