Plads og tid til biodiversitet

Det er ikke selve landbrugsarealet, der skal sikre biodiversiteten. Det var budskabet fra flere sider, da der var debat på Ryegaard Gods om naturstriber

møde

Der er ikke tvivl hos museumsinspektør og naturvejleder på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten D. D. Hansen, om, hvad der skal til, hvis man skal gøre noget for biodiversiteten i Danmark.

”De to vigtigste valutaer er entydig plads til naturen og tid”, sagde han foran godt og vel 100 fremmødte til debatmødet på Ryegaard Gods arrangeret af foreningen Verdens Bedste Fødevarer og Dansk Planteværn, paraplyorganisationen for danske pesticidimportører og -producenter.

Det drejer sig ifølge Morten DD altså om, at der skal være arealer, der er ”ren” natur. Og jo længere tid et areal ligger i denne tilstand, jo mere ”samler de op”.

For biodiversitet er ikke et spørgsmål om biomasse – altså mængden.

Hvad man gør på markfladerne, er ligegyldigt

”I alle henseender, hvor vi snakker om bevaring rundt om i verden, er det, vi bevarer, det uerstattelige. Det, der er let at erstatte, er der ingen grund til at prioritere”, forklarede Morten D. D. Hansen, som sammenlignede råvildt med brændenælder.

Det er altså ikke dyrkningsfladen, der betyder noget.

”Alt det der med, hvad man gør på markfladerne, er jeg ligeglad med”, siger han.

Begrundelsen er, at det netop er på arealer, der er afsat til natur, at det uerstattelige kan være.

Fuld gas på resten af arealerne

Landmand Ole Christiansen, som er initiativtager til Sjælland Summer, mente, at det er en fin idé at anvende arealer til at styrke biodiversiteten. Sjælland Summer er et initiativ lavet af en gruppe landmænd, der laver naturstriber på markerne. Men Ole Christiansen gav også udtryk for, at der så må tages hensyn til landbruget.

”Det med at tage jord ud af dyrkning, tror jeg godt, kan lade sig gøre. Til gengæld vil vi også have noget den anden vej, og det er fuld gas på resten af arealerne. Vi har verdens mest dyrkningsbare jord her”, forklarede han.

Den opfattelse delte Morten D. D. Hansen.

”Jeg er fuldkommen enig. Du siger fuld gas på det andet. Ja, sgu da”, sagde han.

Og det skal ikke være den gode jord, der skal tages ud af drift.

”Det er nemt at lave god natur på sandede, næringsfattige jorde. I kan ikke lave god natur på god jord. Det kommer til at tage 500 år”.

Tør natur?

Tidligere direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, spurgte til, om man ikke burde satse mere på ”tør” natur. Det var Morten D. D. Hansen enig i.

”Vådområder kan vi altid lave. Grunden til, at vi laver dem, er, at det er så nemt. Oversvøm en forpulet kultureng, og så går der tre uger, og så er der sorthalsede lappedykkere. Kunsten er at finde tørre arealer på toppen af bakketoppe, hvor det primært er flyvesand”, forklarede han.

Morten D. D. Hansen er positiv overfor de naturstriber, som Ole Christiansen har taget initiativ til, men de imponerer ham dog ikke.

”Det er superfint forstået på den måde, at det er bedre end ingenting. Det er et fint tiltag”, sagde han og fortsatte:

”Det er ikke et instrument, der for alvor skal bruges i naturforvaltningen i Danmark”.

Grønnere end nogensinde

Grunden er, at naturstriber i første omgang er godt for de mest almindelige arter.

”Det, vi måler biodiversiteten på, er uerstattelighed og ikke bare i biomasse. For biomassen i Danmark har jo aldrig været større. Der er grønt derude i forhold til for 150 år siden”, sagde naturvejlederen og uddybede:

”Der er grønnere, end det nogensinde har været, så der har aldrig været mere natur, hvis vi måler biomasse”.

Hans løsning var simpel og måske lidt overraskende.

”Jeg ville anlægge en råstofgrav. Jeg ville flå mulden væk simpelthen over hele linjen og kaste den ud i Storebælt, hvad ved jeg. For at komme ned til den næringsfattige mineraljord”.

Dette var et synspunkt, der blev bakket op af biolog Jan Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening.

”Jeg er faktisk megastor tilhænger af råstofgrave, og det falder ikke altid lige i god jord i DN’s indre liv”, sagde han.

Størst velvilje hos de yngre landmænd

Ole Christiansen fortalte, at hans oplevelse var, at jo yngre landmændene er, jo større vilje er der også til at lave tiltag, der kunne gøre noget for biodiversiteten. Han erkendte, at der kunne være en udfordring med at opnå den fornødne viden til at gøre noget.

Morten D. D. Hansen var trist over, hvor megen biodiversitet, der er mistet i Danmark gennem 150 år, men slog også en positiv tone an for fremtiden.

”Ved landmændene nok? Nej, men der er en massiv grøde og en hunger efter at gøre noget, der er meningsfuldt i hele samfundet også hos landmændene”, sagde han og sluttede af med budskabet:

”Jeg er vild optimist på det her. Det går kun én vej”.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Deltag i debatten

Scroll til toppen