Grund til stolthed over den danske husdyrproduktion

Danske landmænd er utvivlsomt blandt verdens bedste, lyder det i et interview med dyrlæge Tue Villebro

lars_jeppesen

Der er stor grund til at være stolt af den danske husdyrproduktion – lyder det fra dyrlæge Tue Villebro i et interview på hjemmesiden for foreningen Verdens Bedste Fødevarer.

”Danske landmænd er utvivlsomt blandt verdens bedste. Vi har grund til at være stolte af den måde, produktionen foregår i Danmark. Selvfølgelig er der ting, der kan blive bedre, men overvejende er der et fokus på dyrevelfærd, som ikke mange andre lande kan prale af”, siger dyrlægen.

Manglende antibiotika udgør et problem i økologien

Tue Villebro gør i interviewet op med den myte, at dyrene har det godt hos økologerne og dårligt hos de konventionelle:

”Som dyrlæge ved jeg, at der er udfordringer med dyrevelfærden i begge produktioner. F.eks. er det i økologisk mælkeproduktion et problem, at syge dyr ikke behandles i bund med antibiotika. Det er synd for dyrene, og det bidrager desværre også til udvikling af resistens. Det er et mindre problem hos de konventionelle, der har adgang til selv at medicinere syge dyr. Her er der til gengæld udbredte problemer med fejlbehandling”, siger han.

Du kan læse hele artiklen via linket HER.

Lær mere om foreningen

Verdens Bedste Fødevarer er et græsrodsprojekt, der skal sikre, at Danmark får verdens bedste fødevareerhverv. Foreningen vil blandt andet styrke kendskabet til dansk mad og fødevareproduktion.

Du kan læse mere på www.verdensbedstefodevarer.dk.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top