Fortsæt endelig med at sætte spildevand på dagsordenen

Hvorfor vil man helst løse kloakeringsproblemer, hvor der ikke er påvist hverken forurening eller miljøproblemer i øvrigt, spørger nordjysk kloakmester

spildevand

Af Johannes Haase, entreprenør og kloakmester, Dokkedalvej 38a, Mou, 9280 Storvorde

Efter en dag med regn i store mængder og lidt torden kan det være helt befriende at bevæge sig udendørs efter en dejlig sommerperiode.

Men så går tankerne til byerne og især Aalborg, her falder der jo også store mængder vand i en god tordenbyge, og hvad sker der så med det regnvand?

Jo, det løber jo i kloakken, og så er alt jo i orden.

Men er det så det, spørger Danmarks Naturfredningsforening og Bæredygtigt Landbrug.

Kun én rørledning i den nordjyske hovedstad

I Aalborg Kommune blandes regnvand og spildevand, da man kun har én rørledning til begge dele, og hvad sker der så, når røret er for lille – jo, det løber over i den nærliggende å gennem et såkaldt overløbsbygværk.

I Aalborg er der jo en del åløb, og der er også mange overløbsbygværker – ja, der er over 100 stk. i hele kommunen, og de kan give en rigtig stor mængde spildevand ud i vores vandløb og i fjorden, den nøjagtige mængde kendes kun af kloakforsyningen og kun ca. Men det er jo også godt at få kloakrørene renset engang imellem.

Hvorfor tror I, der var rotter i det fine havbad, og hvorfor måtte man lukke Vestre Fjordpark i perioder under DGI Landsstævnet? Jo, der faldt jo rigtig meget vand i den periode, og colibakterietallet var for højt i badevandet, da der jo er å-udløb i nærheden begge steder. Tænk på dette, næste gang I hopper i vandet.

Gravearbejde de forkerte steder

Hvorfor løser man ikke problemet? Det kan kun løses ved separat kloakering, så spildevand får sit eget rør til rensningsanlægget.

Det vil koste en rigtig, rigtig stor pose penge til gravearbejde for at løse dette alvorlige miljøproblem.

Men Aalborg kommune vil hellere kloakere i sommerhusområderne, først Hals og Hou. Men der regnes også med kloakering i Egense og sågar i Skellet ved Mou, hvor der ikke er påvist nogen forurening eller miljøproblemer.

Kloakering i sommerhusområdet har indtil nu kostet kloakforsyningen netto 50-60.000 kr. pr hus plus vedligehold af ledning og pumpebrønde i fremtiden.

Det skal vi ikke finde os i

Når man gør dette, kan man jo ikke løse de virkelige miljøproblemer i byen, og når man ikke vil det, må Aalborgs borgere bade i genbrugsvand mange år endnu – ja, indtil år 2065 efter de kommunale kloakplaner.

Skal vi finde os i dette? Nej, det synes jeg ikke.

Så Danmarks Naturfredningsforening og Bæredygtigt Landbrug – fortsæt med at sætte spildevand på dagsordenen.

(Indlægget er også sendt som læserbrev til bl.a. avisen Nordjyske. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top