Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Per Kølster, Økologisk Landsforening, giver i Maskinbladet udtryk for, at økologisk landbrug er en del af løsningen, når det gælder klimaet. Han henviser til FN’s klimapanel IPCC og deres rapport, “Climate Change and Land”.
Hele hans fremstilling er ren ønsketænkning og fantasi. Rapporten siger intet om økologi. Derimod anbefaler den ligesom resten af den seriøse forskning, at fødevareproduktionen udvikles med bæredygtig intensivering, så produktionsarealer udnyttes effektivt, og der kan blive bedre plads til natur og skovarealer. Kendsgerningen er, at økologi er stærkt arealforbrugende og dermed årsag til merudledning af CO2.
Hvor er den faglige argumentation?
Per Kølster holder sig til ren ignorance og kommer ikke i nærheden af faglig argumentation. Han mener, at klimakrisen skal behandles ved, at politikerne poster endnu flere penge i det økologiske projekt, der efter mere end tre årtiers opreklamerede vækstrater stadig er afhængig af statslig fødselshjælp og politiske beslutninger om økologisk tvangsbespisning i offentlige institutioner.
Når Per Kølster påstår, at økologien bidrager med løsninger i form af større græsarealer og færre husdyr per hektar, er det ren fantasi. Økologer har ikke patent på græsarealer – og da slet ikke på færre husdyr per hektar. Tværtimod har økologerne flere husdyr. Hvor skulle de ellers få de nødvendige næringsstoffer fra, når de ikke tillader sig at anvende næringsstoffer i den rene uorganiske form? Og hvis hans ønske om udvidelse af det økologiske areal går i opfyldelse, begrænses mulighederne for import af næringsstoffer fra konventionelle naboer.
Ja, økologiske metoder kan være bedre end stenalderlandbruget…
Per Kølster påstår, at de økologiske metoder skaber mere mad og en mere frugtbar jord, der modstår tørke, især i udviklingslande.
Men at økologiske metoder i udviklingslandene kan være bedre end stenalderlandbruget, betyder ikke, at det er på højde med moderne videnbaseret landbrug, der er langt bedre både klimamæssigt, miljømæssigt og forsyningsmæssigt. Forholdene i udviklingslandene siger overhovedet intet om danske forhold.
Per Kølsters synspunkter er uskarpe, når han anbefaler at ”arbejde med helheden og forandring af hele systemet for vores fødevareproduktion”, samt når han gentager sit mantra, at ”økologisk landbrug er en del af løsningen, bl.a. fordi øko-omlægningen af professionelle køkkener har givet sundere og mere klimavenlig kost med mindre kød, mindre spild og mere grønt og samtidig flere økologiske marker”.
Disse postulater har intet med virkeligheden at gøre. Den mangeårige tendens til, at flere og flere dæmper kødforbruget og spiser mere salat, har intet med økologi at gøre. Og det er reelt en falliterklæring for økologien, at der år efter år skal politiske beslutninger til at få økologisk mad udbredt til befolkningen. Og ”markedsbaseret” har det i hvert fald aldrig været!
Handler mere om penge end om klima
Per Kølsters efterlysning af ”bredere mobilisering i fødevareerhvervet og mere mod og investering fra politikerne”, og hans opfordring til, ”at økologien kommer med i Danmarks kommende klimalov og klimahandlingsplan”, taler for sig selv.
Bemærkningen kan kun opfattes som endnu en appel fra økologernes formand om at sende flere penge – ikke til at imødegå klimaforandringer, men derimod til at sikre fortsat statslig støtte til en naturstridig produktionsform baseret på en ”religiøs” og uvidenskabelig tilgang til fødevareproduktion.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Maskinbladet, dén version kan du læse via linket HER).
