EU-rapport: 134 forskellige sprøjterester i økologiske fødevarer

De pesticidrester, der findes i fødevarer på det danske marked – uanset om de er konventionelle eller økologiske – giver ikke anledning til sundhedsmæssige bekymringer

r_debede_kurv1000

Selv om man køber (dyre) økologiske fødevarer, er der ingen garanti for, at der ikke findes sprøjterester i dem. Det fremgår af en artikel på hjemmesiden www.indblik.net.

EU’s store årlige undersøgelse af sprøjterester i fødevarerne i EU-landene samt Norge og Island er således netop udkommet, og her registrerer man, at man har fundet 134 forskellige pesticider i økologiske fødevarer. Sprøjteresterne var små og mængden tæt på de aftalte grænseværdier, men sprøjteresterne findes altså.

Så lidt undersøges i Danmark

Der blev fundet kobber i 252 prøver, heraf var de fire over den tilladte grænseværdi. Fosetyl AI blev fundet i 59 prøver og Spinosad i 51 prøver. Der blev fundet pesticidrester i 12,2 procent af de 5.806 økologiske fødevarer, der indgik i EU’s kontrol. Danske konventionelt dyrkede afgrøder ligger på samme niveau.

I dansk økologisk produktion må man benytte cirka 40 godkendte sprøjtemidler. Men Spinosad er det eneste tilladte middel, som de danske myndigheder kontrollerer for. EU’s kontrolapparat undersøger altså også resterne fra en lang række af de andre sprøjtemidler også.

Du kan roligt spise det hele…

”The 2017 European Union Report on Pesticide Residues in Food” er udgivet af EFSA, European Food Safety Authority. Den ligger på linje med Fødevarestyrelsen I Danmark, som i sin seneste undersøgelse af konventionelle fødevarer i Danmark konkluderede:

”Fødevarestyrelsen vurderer fortsat ud fra nuværende viden, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt ikke giver anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Indholdet af pesticidrester påvirker derfor ikke kostrådet om at indtage frugt og grønt”.

Du kan læse hele artiklen fra indblik.net via linket HER. Hjemmesiden sætter fokus på blandt andet det offentliges anvendelse af skatteborgernes penge, den enkelte borgers frihed i forhold til stat og kommune, årsagen til klimaforandringerne, det private erhvervsliv som selve grundlaget for velfærdsstaten – samt på målinger/følelser i relation til regulering af landbruget.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen