Det er da kun positivt, at landmænd skriver læserbreve!

Hvordan kan nogen kalde det dårligt samfundssind, når vi landmænd prøver at sikre os økonomi til dagen og vejen, spørger Knud Jeppesen – der reagerer på indlæg i Jysk Fynske Medier

20180301baeredygtigt-personale032

Af Knud Jeppesen, Tørringvej 30, Sandvad, Jelling

Så er Anni Jakobsen 8. august endnu en gang ude at chikanere landbruget med usaglig kritik uden nogen dokumentation (et læserbrev bragt i Jysk Fynske Medier).

Bare løse sommerfloskler, der igen udstiller Annis uvidenhed.

Vigtig debat om det, vi alle spiser

Som moderne landmand synes jeg, at det er prisværdigt, at Jysk Fynske Medier giver spalteplads til debat omkring en af de vigtigste ting her i livet, nemlig den daglige mad, vi alle spiser.

Positivt at mange landmænd har skrevet indlæg om deres syn på fødevareproduktionen, både som oplysning til forbrugerne omkring vores daglige arbejde og omkring politiske urimeligheder.

Og så er det jo lige meget, om man er medlem af et politisk parti, Bæredygtigt Landbrug eller Landbrug & Fødevarer.

Jeg er selv medlem i begge organisationer og i en fodboldklub i Jelling. Dette for at sige, at det er budskabet fra indlæggene, der er vigtigt, og ikke hvilket medlemskort man har.

Støtten er for at holde fødevarepriserne nede

Anni, det er vrøvl, at der er massiv EU- og statsstøtte til konventionel produktion. Der gives et tilskud pr. hektar i hele EU, for at man har fødevaresikkerhed, og for at fødevarepriserne holdes nede.

Jeg går ud fra, at du ved, at når der gives stadig større tilskud til økologisk landbrug, såvel som “tvungen” brug i offentlige institutioner, er det kun i Danmark, der er statsstøtte til den slags. Penge, der kunne være brugt til den omsorg og nærhed, der gang på gang efterspørges i børne- og ældreplejen.

Du skriver, at flere vælger vegetarisk. Fint, for det kommer jo også fra landbruget. Vi producerer som bekendt det, folk vil købe.

Og nej, salget af økologiske varer stiger ikke. Der produceres langt mere, end der kan sælges – både overskud af øko-mælk og øko-æg afsættes som konventionelt for ikke at blive “smidt ud”.

Ja, der sælges en del smågrise til udlandet, men de transporteres under dyrlægekontrol i fuldt godkendte lastbiler, hvor grisene har fri adgang til drikkevand under hele turen.

Chaufførerne fortæller, at når først de ruller på vejene, ligger grisene trygt og sover i savsmulds-strøelsen.

Forskel på afgifter og restriktioner

Når det danske samfund nu har pålagt landbruget afgifter og restriktioner, som tyskerne ikke har, er det stærkt medvirkende til, at de kan give op til 80 kr. mere for en gris på 30 kg.

En kollega, der producerer 25.000 grise om året, opnår således ca. to mio. kr. mere for det samme arbejde.

Flot at kalde det dårligt samfundssind, når landmænd prøver at sikre sig økonomi til dagen og vejen.

Andre forhold i Tyskland

Og nej, tyske slagteriarbejdere er ikke underbetalte. De har overenskomst som de danske, men andre skatteregler og hus- og bilpriser.

Det med at jagte den sidste krone er vel mere, når danske forbrugere valfarter til grænsekiosker og henter en mio. danske dåsebajere om dagen. Eller køber forbrugsvarer på nettet i stedet for med samfundssind at støtte de lokale butikker.

Lad os nu alle sammen håbe på, at vi får en god høst med masser af kernesunde produkter.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Jysk Fynske medier, dén version kan du læse HER. Det læserbrev, Knud Jeppesen reagerer på, kan du læse HER).

Scroll to Top