Boye Tambour: Bæredygtigt Landbrug presser godt på!

57-årig landmand kendt fra blandt andet svineforeningens bestyrelse er i fuld gang med at overdrage bedriften midt på Lolland til sin søn

foto-1

Også på det midterste Lolland tegner årets høst til at blive en af de bedre af slagsen.

Den 57-årige landmand Boye Tambour kan således ikke lade være med at smile, når han i disse travle dage bevæger sig rundt på bedriften lidt udenfor Søllested.

”Sidste år var udbyttet på cirka 60 % af normalen, og i år vil jeg skyde på omkring 120 %. Det er godt nok noget af en forskel. Men nu var tørken sidste år jo også ganske forfærdelig”, siger han – og spejder udover den nærliggende mark bag kornlageret.

Kæmpe udvikling på Kaahavegaard

Det er efterhånden 36 år siden, en meget ung Boye Tambour overtog konkursboet med dertilhørende køer på en tvangsauktion. Der blev hurtigt bygget om på matriklen lige midt imellem Nakskov og Maribo, og allerede året efter var der tale om en svinebedrift.

Dengang var der blot 34 hektar tilhørende bedriften – i dag ejer Boye Tambour 280 og forpagter 85 hektar. Med sønnen Morten driver han i alt 600 hektar. Dertil kommer, at han hvert år får 44.000 otte kilos grise og producerer 39.000 slagtesvin – han sælger de 5.000 som 30 kilos.

På ”Kaahavegaard” dyrkes hvede, vårbyg, spinat og raps.

”Godt nok er vi svinebønder. Men vi tænker ikke bare i at få siloerne fyldt op, vi dyrker afgrøder med henblik på en så høj indtjening som muligt”, som Boye Tambour formulerer det.

Man kan dårligt tale om landbrug på Lolland uden at komme ind på ”Tambour-korpset”, som familien hjerteligt kaldes af mange kolleger i erhvervet. Tambour’erne startede primært som svineproducenter på det østlige Lolland. Den dag i dag har Boye Tambour stadig både brødre, fætre og kusiner, der med efternavnet som varemærke producerer svin i stor stil. Familien Tambour udgjorde desuden omkring halvdelen af den sjællandske foder-indkøbsgruppe, som Boye Tambour var med til at stifte i 1993 – og ”Tambour-korpset” er ligeledes toneangivende i selskabet B2B Bonus, der gik solo tilbage i 2003.

”Mit mål har altid været at bygge produktionen op til et niveau med så mange ansatte, at jeg fik mulighed for at holde fri til mine erhvervspolitiske gøremål, og det lykkedes endelig i 1993-1994”, fortæller Boye Tambour.

Generationsskifte til nytår

Han var i en årrække bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Danske Svineproducenter og repræsenterede desuden svineavlerne på Axelborg. Derfor var han mange dage væk fra bedriften – men kunne på det tidspunkt trygt overlade mange af gøremålene hjemme på gården til sine pålidelige ansatte. I dag har Boye og sønnen Morten tilsammen en halv snes medarbejdere på Kaahavegaard, hvor naboen Jarl Volsing er ansat som driftsleder, og hvor det formelt set er den yngre generation, der leder svinebesætningen. Inden længe kan snart 31-årige Morten Tambour imidlertid kalde sig indehaver af hele bedriften:

”Vi sigter mod, at han gerne skulle overtage gården pr. 1. januar”, siger Boye Tambour.

De udvidelser, far og søn har sat i værk her de senere år, er også en del af generationsskifte-planen – der derfor ligeledes omfatter miljøteknologistøtte til de nye og mere miljørigtige/bæredygtige stalde.

”Jeg har nydt at udvikle bedriften, så dagen i dag aldrig var som dagen i går. Der skal ske noget hele tiden. Det er også derfor, jeg er så glad for at have grise – for med dem har man mange vækstsæsoner per år i forhold til de landmænd, som kun er planteavlere, og hvor der kun er ét årligt højdepunkt i produktionen. Jeg har altid godt kunnet lide en lidt hektisk hverdag – og det har man som svineavler”, siger Boye Tambour.

Han er gift med Pia og far til såvel Morten som Tine. Derudover har han børnebørnene Ida Emilie på tre og Amalie på et halvt år, som der gerne skulle blive lidt mere tid med fremover:

”Men jeg skal skam stadig arbejde her på stedet, når generationsskiftet engang er en realitet. Jeg er dog klar til at træde et skridt tilbage – og til at flytte adresse”, lyder det fra Boye Tambour.

Pesticidhandlingsplaner og vandløbs-vedligehold

Og hvorfor er bonden på Kåhavevej 8 så medlem af Bæredygtigt Landbrug?

”Kampen mod pesticidhandlingsplanerne er helt afgørende, fordi mit landbrug befinder sig i et vandindvindingsområde, og jeg vil naturligvis beskytte vores dyrkningsinteresser. Men da jeg meldte mig ind for år tilbage, var det oprindeligt, fordi jeg følte, at der manglede noget modspil til og sparring med de politikere, som havde gang i vandmiljøplanerne”, siger han.

”Du kan tro, at vi følte os klemt hernede midt på Lolland med de koter, der var lagt op til i forbindelse med vedligeholdelsen af de lokale vandløb. Vi ville simpelthen ikke være i stand til at dyrke vores arealer. Bæredygtigt Landbrug pressede rigtig godt på i forhold til regulativer og så videre – hvorimod Landbrug & Fødevarer ikke tog det seriøst nok”, mener Boye Tambour.

Ros til Lolland Kommune

Han understreger samtidig – hvilket også godsejeren Helge Danneskiold-Samsøe, Øllingsøe Gods, tidligere har gjort her på hjemmesiden – at den lokale kommune skal have stor ros for sin håndtering af vandløbs-vedligeholdelsen:

”Lolland Kommune er virkelig god til at rense op. Det er som om, at kommunens politikere og embedsmænd forstår, at grundlaget for at skabe vækst og velstand her på Lolland – dét er landbruget. Gid mange andre kommuner kunne lære af Lolland, for det kører altså virkelig fint her”, lyder det.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Del:

1 kommentar til “Boye Tambour: Bæredygtigt Landbrug presser godt på!”

  1. Glimrende, at landbrug og kommune er enige om vedligeholdelsesstandard i vandløb. Samarbejdet bør hele tiden udvikles og Teknisk Udvalg i Lolland Kommune er parat til fortsat dialog.

Deltag i debatten

Scroll til toppen