Bæredygtigt Landbrug: Sprøjteforbud kan ende i retten

Faglig direktør Jørgen Evald Jensen frygter, at et forbud mod sprøjtning og gødskning i særlige naturområder bliver ren ekspropriation

marksprøjte

Skulle forslaget om at forbyde sprøjtning og gødskning i såkaldt særlige naturområder blive til virkelighed, er dansk landbrug klar til at tage retslige skridt.

”Hvis man fremsætter det her forslag igen, vil vi betragte det som ekspropriation. Og så er vi klar til at gå rettens vej”, siger Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen til Altinget – og han bakkes umiddelbart op af Landbrug & Fødevarer.

Presset af venstrefløjen

Den nye miljøminister Lea Wermelin (S) tøver med et forbud, da hun vil have sagen undersøgt nærmere. Til gengæld erklærer både Enhedslisten og Det Radikale Venstre, at de ikke ser behov for nogen undersøgelse – men ønsker et snarligt forbud. Også Danmarks Naturfredningsforening vil presse på for et forbud.

Hvem skal betale?

Jørgen Evald Jensen roser til gengæld miljøministeren for at sætte sig ind i tingene, inden hun tager en beslutning:

”Hatten af for, at Wermelin sætter en undersøgelse i gang. For man er nødt til at finde ud af, om man kan lave en erstatningsfri regulering. For det kan man formentlig ikke. Og så må man jo finde ud af, hvem der skal betale”, siger Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør.

Du kan læse hele artiklen i Altinget via linket HER (hvilket dog kræver abonnement).

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

1 kommentar til “Bæredygtigt Landbrug: Sprøjteforbud kan ende i retten”

  1. Vi må da håbe det ender i retten, for ender det med en folkeafstemning er der ingen tvivl. Konventionelt landbrug har systematisk og med en beundringsværdig energi ødelagt sit gode rygte gennem de sidste 40 år.
    Den sidste lille rest af god vilje blandt befolkningen er effektivt blevet udraderet af en lille gruppe velaflagte, stærkt radikaliserede og særdeles krænkelsesparate konventionelle avlere.
    Takket være BL er det nu blevet meget lettere for EU og skiftende regeringer at lægge bånd på den stadig stigende kemibegejstring i konventionelt landbrug.

Deltag i debatten

Scroll til toppen